Brev:

Vrede og fortvivlelse

---

Hej Helen,

Tak for dine mange gode råd, jeg håber at du har lidt mere i godteposen :o) – og kan hjælpe vores lille familie på vej..

Vi består af Simon, en dejlig lille frækkert på 2,7 år, og far og mor :o)

Simon har SÅ mange kvaliteter, og jeg er utrolig stolt over at være hans mor.
Han er glad, udadvendt, sød, empatisk, kvik og har glimt i øjet og dejlig humor :o)

Simon er enebarn, og vi gør rigtig meget ud af at være der for ham når han har brug for os, og at give ham en tryg og kærlig barndom.
Jeg håber ikke at vi komemr til at forkæle ham, lige nu synes jeg bare at det er vigtigt at han får alt den kærlighed han har brug for..

Inden jul var vi til samtale i vuggestuen, fordi de synes at Simon har svært ved at takle et "Nej".
Når han får et "Nej" oplever de (og vi selv), at han nærmest kan eksplodere i enten et raserianfald, eller i ulykkelighed :o(

Derfor gør vi meget ud af at sætte grænser for ham, og forsøge at lære ham, og at man nogle gange kan blive gal og ked af det.

Vi synes dog begge at det er svært, og er i tvivl om det hjælper..

Det er specielt far, der har svært ved at definere sine grænser.. Det gælder i øvrigt ikke kun overfor Simon, jeg kan også ha' svært ved at aflæse hvor fars grænser går..

Hvis noget ikke går som Simon ønsker det, hvis han f.eks. ikke lige kan samle sin togbane, så bliver det kastet til højre og venstre, og han bliver totalt ulykkelig..
Uff det er hårdt, og vi aner ikke hvad vi skal stille op over for det..
Vi forsøger at sige, at det er ok at blive gal eller ked af det, men så ...

---

---

... siger han bare nej, det er bestemt ikke ok..
Vi trøster ham, og beder ham om at lade være med at kaste tingene, da de jo går i stykker..

En anden ting er, at Simon skriger utrolig meget, både i protest, og når han bliver begejstret..
Hjææælp igen..!!!
Vi/jeg siger hver gang at han ikke skal skrige, at vi får ondt i ørerne, men det hjælper ikke rigtig..
Hva' pokker siger vi til ham, skal vi ignorere skrigeriet..??
Simon har lige fået indsat dræn i begge ører, men jeg fornemmer ikke, at det er grundet manglende hørelse at han skriger..

Simon er en rigtig lille drillepind..
Han kan f.eks. sidde ved middagsbordet, ved siden af far, tage fat i huden på fars arm, og SÅ niver han bare til, alt i mens han ser på far, og griner, som om han venter en reaktion - men HVORDAN skal den reaktion så være..??
Jeg formoder ikke, at vi får noget ud af at bede Simon om at forlade bordet, eller hvad pokker skal vi stille op..??
Far er også en drillepind, og de 2 elsker at lave sjov sammen, det kan bare være svært at se grænserne, måske er det det Simon forsøger..??
HJÆLP HJÆLP..!!

Uhh når jeg skriver det ned, så lyder det som om Simon nyder at gøre nogen ondt, men det fornemmer vi slet ikke, tværtimod bliver han ked af det hvis vi/nogen kommer til skade..

Simon ved godt klar at man IKKE må slå og skubbe, og han bryder sig ikke om at være sammen med børn der skubber..
Simon gør for det meste kun noget, hvis han selv bliver slået/skubbet..
Det er faktisk kun os der er i skudlinien :o( - hjælp os..

Mange hilsner fra
Simons stolte og lykkelige forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---