Brev:

Stadig gråd om aftenen

---

Kære Helen

Min mand og jeg har lige puttet vores datter, og igen er vi lige ved at hive håret ud af vores hoveder af bare frustration ...

Vi har haft endnu en skøn dag sammen og vores lille datter har været fuld af smil, pludret, været opmærksom og fysisk aktiv. Hun vågnede kl. 7.30 og to timer senere blev hun puttet i voksipose og barnevogn. Her var hun lysvågen, men der var ingen gråd overhovedet. Så sov hun tre timer og var så igen aktiv i et par timer, hvorefter hun faldt i søvn i bilen på vej hjem fra det sted, hvor vi skal holde barnedåb, hvor vi var ude for at aftale lidt om maden og sådan noget. Her sov hun i 20 minutter, og da vi kom hjem blev hun puttet i barnevognen. Igen sov hun videre med lidt støtte i starten i form af lidt vuggen af barnevognen. Vi har fast putteritual med bestemte ord, sang og sutteklud, og om dagen ligger hun roligt og afslappet og falder i søvn efter hun er puttet.

Så kommer vi til om aftenen. Hun vågner 17.20 og er rigtig glad og tilpas. Bliver først ammet, så pludrer vi, synger og siger rim og remser - hun har det rigtig herligt. Derefter pudsler vi og, også her er hun rigtig fint tilpas. Efterfølgende leger vi med hende ved at vugge hende i et tæppe og tage tæppet op og ned som en elevator. Da hun efter lidt tid siger fra over for dette lægger vi hende på vores skumgummiplader, hvor hun godt kan lide at rulle om på maven, MEN så starter gråden godt en time efter at hun er vågnet.

Vi tager hende op, og giver hende sutten, og forsøger at give ro. Nogle gange hjælper det, at hun ligger lidt for sig selv med sut og sutteklud, men ikke i aften. Vi prøvede også at lægge hende i slynge og efterfølgende svøbe hende i et tæppe, men heller ikke dette hjalp. Jeg lagde hende til ...

---

---

... brystet som noget af det første efter, at hun var blevet ked af det, men her lå hun også og var utilfreds. Jeg tjekkede lige om brystet var tomt, men mælken stod ud i en stråle, da jeg klemte om det. (Vi har også tilbudt hende flaske med modermælkserstatning en af de andre dage, hvor hun var ked af det for at afdække, om hun måske var mere sulten, men hun tog kun 20 ml. og var ikke interesseret i mere.)

Efter 2 ½ time fra at hun vågnede og efter en masse hjertelige forsøg på at trøste og give ro, lagde jeg mig ind i sengen og ammede hende, hvorefter hun blev puttet i liften. Hun var stadig vågen, men træt, da vi listede ud, mens jeg nynnede hendes puttesang lige så lavt.

Vores sundhedsplejerske råder til, at man skal putte børn og lade dem græde, mens man sidder og trøster men ikke tager dem op, men det giver slet ikke mening for os. Vi har det bedst med at tage hende i favnen, hvis hun bliver meget ked af det, når hun bliver puttet i liften, og på den måde forsøge at give hende nærhed og tryghed. I forgårs puttede vi hende nemlig efter lige knap to timer, som vi gør om dagen, men her var hun dybt ulykkelig i liften, og vi endte med at tage hende op.

Efter et af de sidste breve fra dig er jeg begyndt at amme mere, og det virker som om hun er mæt. Vi har arbejdet med at give hende nogenlunde faste puttetider og har registreret hendes puttetid og vågentid i et par uger nu. Hun tager kun to lure i løbet af dagen, men de er lange og hun får altid sine 5 timer sammenlagt på nogle nogenlunde faste tidspunkter, så det kører godt, synes vi. Men denne gråd i en time til to om aftenen er altså frygtelig hård for os, da vi stort set ikke kan trøste hende. Hvad søren skal vi gøre?

De venligste hilsner fra
Karina og Frederik

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---