Annonce

Annonce

Svar: Kost til dreng på 17 måneder


25. januar 2012

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lena

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er helt normalt at børn i din drengs alder ikke spiser så meget aftensmad. Han er naturligt træt efter en lang dag og har svært ved at overskue at spise selv. Selvom han mestrer at spise med både ske og gaffel og stadig også spiser med fingrene, så er det stadig dejligt at blive madet om aftenen og nogle gange kan det hjælpe ham, hvis du giver ham lidt med en ske ...

Nogle børn spiser også mere, hvis de får lov til at spise fra mors tallerken eller hvis de får lov til at spise imens de sidder på skøddet - om aftenen. Netop fordi de er trætte der.

Det er også helt normalt at børn i din drengs alder spiser mere og mere selektivt. Han vokser ikke så hurtigt mere og hans naturlige lyst til at putte i munden og smage på ting er forsvundet. Ting bliver undersøgt på andre måder end ved at smage på dem og det viser sig nu også når han tilbydes mad ... Det betyder også at det er svært at introducere nye fødevarer for ham, han vil helst spise det han kender og er tryg ved.

Jo mere variation du kan give ham jo bedre er det, men det er dog vigtigt og en rigtig god idé at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som du ved at han kan lide. Det kan være pastaskruer eller bare lidt rugbrød eller lignende. Så kan han spise det og hvis han har lyst og overskud, vil han måske spise lidt af det andet også. Og så er det også en rigtig god idé at holde fast i en godnatgrød eller en banan som en del af hans putteritual - det vil sige adskilt fra aftensmaden. Så du sikrer dig at han ikke går sulten i seng :)

Grøntsager, kød og fisk bør serveres både til aften og til frokost, så han ikke kun får det en gang dagligt, netop for at sikre ham et større og mere varieret indtag. Derudover kan du med held give ham lidt fint revet råkost som mellemmåltid om eftermiddagen, ligesom han også kan få lidt grøntsager af gnave i som "før aftensmads-måltid". Det at han inden aftensmaden har spist lidt gulerod, kål, rød ...


Annonce

... peberfrugt, tomat, agurk, majs, ærter osv. gør naturligt at du ikke behøver fokusere på hvor meget af det der glider ned under aftensmaden. Hvis han der kun spiser pasta og frikadeller og springer grøntsagerne over, så er det okay - så har han jo fået dem :)

Prøv nogle gange i weekenden at servere rester fra aftensmaden til frokost. Han kan sagtens spise frikadellen kold eller han kan få en rest lasagne, der lunes - og det kan godt være at han gerne vil spise det om dagen, men bare ikke har overskuddet om aftenen - og det er igen helt okay :)

Jeg synes planen for jeres dag ser fin ud, mit forslag til en dagsplan ser sådan ud:

Morgen: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Frokost: Kold frokost med rugbrød, kød, fisk, grøntsager, kartofler, pasta, ris eller varm frokost der består af samme - kød, fisk, grøntsager, kartofler, pasta, ris. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt eller måske lidt tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler eller lidt mysli. Vand af kop.

Før aftensmad: En tallerken med lidt fint revet råkost f.eks. af gulerod, spidskål og æble, drysset med lidt rosiner eller en tallerken med lidt rød peberfrugt, ærter, majs, tomat, agurk eller lignende, som han kan gnave

Aftensmad: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Helt almindelige børnevenlige retter, mad der smager af noget. Letmælk af kop.

Godnatgrød eller banan og puttes til natten.

Som du kan se ligner min plan meget din, der er ganske få forslag til ændringer :)

Du kan med den alder din dreng har nu også stadig godt sikre ham ekstra grøntsager ved at bruge dem i madlavningen. Du kan f.eks. sagtens komme revne grøntsager i en kødsovs, eller i frikadellefarsen og du kan med held også bage boller hvori du bruger f.eks. spinat, kartofler, græskar eller lignende, så han på den måde også får variation :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce