Annonce

Annonce

Svar: Kan skrige vildt i en time om natten


26. januar 2012

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det vil være en rigtig god idé, hvis du stille og roligt kan få flyttet lidt på din drengs sovetider, som du også selv er inde på. Og for at nå frem til dette, vil det være rigtig godt at du begynder at give ham mere mad i løbet af dagen og at du ikke længere ammer ham, når han vågner, men i stedet inden han skal sove - det vil faktisk sige inden middagsluren ..

Med den alder han har, vil det være passende med 4 amninger dagligt og jeg anbefaler at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Derudover skal din dreng som sagt have mere rigtig mad.

Jeg har en formodning om at en anden rytme og et bedre indtag af mad og mælk over døgnet, naturligt vil påvirke din drengs søvn og give jer bedre nætter og mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04: Ammes i mors seng og prøver at sove lidt videre

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Puttes til første lur ca kl 8

Formiddag 9.30-10: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på - må også gerne få lidt bondebrød som nu, men grøntsagsmosen er vigtig. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl ca 12, du må her gerne gå en tur med ham i barnevognen, hvis det kan gøre at han så kan sove ...


Annonce

... en lidt længere middagslur.

Eftermiddag 14-14.30: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernapper ca 30 minutter - og må her godt ammes inden men stille og roligt udgår denne amning. Det er dog bedre at han får en ekstra amning her, end at han skal ammes midt om natten .. :)

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, en kartoffelbåd i hånden, lidt kogt blomkål, broccoli eller lignende at gumle på selv, forskellige risretter er godt i denne alder, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten 18.30-19

Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Da han sover tidligt dagen igennem og har en tidlig rytme, så går han naturligt også tidligt i seng. Når aftenamningen ligger kl 18, så vil han naturligt have brug for brystet allerede kl 22 og det kan derfor også være nødvendigt med en ekstra amning kl 02 .. Men du må godt prøve at arbejde på at han kan sove længere og længere om natten og evt. flytte lidt på morgenamningen så han i stedet for at blive ammet både kl 02 og 05 kan begynde at nøjes med en amning der ligger derimellem. Det er et reelt behov :)

Jeg håber at mine tanker og min plan for dagen giver lidt idé om, hvor I kan sætte ind for at få skabt lidt ændringer hos jer - og hvad der er et reelt behov for jeres dreng .. :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce