Brev:
Mælkeallergi, mellemmåltider, ris- og sojadrik?
Kære Helen
Vores søn, Casper er nu næsten blevet 2 år.
For ca. et halvt år siden fik vi mistanke om, at hans mange opvågninger om natten skyldtes overfølsomhed over for mælk.
Dette er siden blevet bekræftet af vores læge, som har undersøgt sagen grundigt.
Casper har non-IGE-medieret mælkeallergi og kan derfor heller ikke tåle højthydroliseret modermælkserstatning, man ellers anbefaler børn med mælkeallergi indtil 3-års alderen.
Det har vist sig, at Casper har været et af de ganske få børn, der har reageret på, den mælk jeg (mor) drak mens jeg ammende. Stoffer herfra, har været overført via modermælken, men da Casper blev ammet 100% til han var 4½ måned og delvist til han var 13 mdr. og dermed fik sit mælkebehov stillet næsten udelukkende via modermælk, fik ingen mistanke om, at det var mælkeallergi, der var skyld i hans mange grådanfald og opvågninger både om dagen og om natten.
Efter at Casper er kommet på kost fri for mejeriprodukter har vi fået en ”helt anden” dreng, der nu tydeligt profiterer af de – synes vi selv – gode og stabile rammer han har hjemme og i dagplejen :-)
Pt. har vi desværre mistanke om, at Casper heller ikke tåler produkter baseret på soja, hvilket vi ellers tyede til da han ikke længere måtte få yoghurt og lign. mejeriprodukter. Mistanken om allergi over for soja er vi selvfølgelig også i dialog med lægen om, men indtil videre må han ikke få f.eks. sojayoghurt.
Caspers madplan ser ud som følger:
Morgen: havregrød eller anden grød baseret på vand eller risdrik. Dette iblandes lidt revet æble eller revet pære for smagens skyld. Vand at drikke
Formiddag: Bolle samt evt. frugt. Vand at drikke
Frokost: rugbrød m. pålæg. Hertil ...
... grøntsager og vand
Eftermiddag: bolle eller grød. Nogle gange klatkager lavet af risengrød kogt på vand. Evt. frugt dertil. Vand at drikke.
Aftensmad: familiens mad baseret på ingredienser fri for mejeriprodukter.
Vores spørgsmål er:
1. Har du nogle gode idéer til mellemmåltider uden mejeriprodukter?? Vi forsøger at variere mellem forskellige slags boller og andet brød, men det bliver let noget ensformigt. Og tit kan vi godt få på fornemmelsen, at Casper springer mellemmåltidet over, fordi han ikke gider spise mere brød, hvilket vi egentlig godt kan forstå :-)
2. Vi har læst på i sundhedsstyrelsens bog ”Mad til spædbørn og småbørn”, at børn ikke må få risdrik i større mænger p.g.a. indholdet af arsen (arsenik) deri. Men hvad er ”større mængder”. Pt. bruger vi ca. 1-2 dl. om dagen i forb. med madlavningen, da vi synes det trods alt smager af lidt mere end vand.
3. Af og til (d.v.s. ca. et par gange om ugen) benytter vi kokosmælk i aftensmaden. Der er ikke tale om særligt store mængder, ca. 1-2 dl. Men vi mener at have hørt, at kokosmælk ikke er sundt. Vi gætter på, det har noget at gøre med indholdet af mættet fedt, men er der noget i vejen for at bruge det?
4. Ang. produkter baseret på soja har vi ligeledes læst os til at dette er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Pt. får Casper det slet ikke, men såfremt det viser sig, at han godt kan tåle det, er der så nogen max-grænse for, hvor meget man må give små børn? Tidligere har vi givet Casper sojayoghurt samt, brugt 1-2 dl. sojadrik i maden samt – ved sjældne lejligheder – givet ham et glas soja-kakaodrik. Er det ok?
Casper er ikke overvægtig og trives i øvrigt rigtig fint :-)
Venlig hilsen
Caspers far og mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.