Brev:
Min datter slår
Hej Helen,
Min datter har lige haft nogle dage, hvor hun tydeligvis havde det lidt svært og var ked af at skulle sige farvel om morgenen.
Da jeg her den anden dag spurgte pædagogen i børnehaven, om hvordan det gik, var svaret "fint nok". Da vi gik lidt videre i snakken omkring det at hun var lidt ked af at blive afleveret fortalte pædagogen mig så at min datter hun var begyndt at slå - sådan helt spontant og at hun havde svært ved at klare det, når de store slog igen.
Det bekymrer mig selvfølgelig meget, så jeg spurgte ind til det og fik at vide at det havde stået på nogle måneder og sådan lidt i perioder, men at det også var aldersbetinget og det bestemt ikke var første gang, de havde oplevet det, så ingen grund til at bekymre mig om det! MEN det er lettere sagt end gjort, for selvfølgelig bliver man ked af at høre, at ens barn slår de andre børn!
Herhjemme langer hun også en gang i mellem ud efter os eller sparker, hvis hun ikke lige får sin vilje. Jeg synes selv vi er meget konsekvente, når det sker, så hun er ikke i tvivl om, at vi ikke gider lege eller hygge med hende, hvis hun slår og med det samme vi siger "så går jeg" eller "så kan vi ikke lege sammen", så siger hun "undskyld, jeg gør det ikke mere", men nogle gange siger hun også "men så hold da selv op". Nogle gange bliver der sagt at det ikke er ok, og at der ikke var nogen, der gjorde noget, men nogle gange ja - så siger jeg selvfølgelig også "ja undskyld det har du også ret i, men derfor må man altså ikke slå!"
Hvis det gør ondt, så må jeg indrømme, at jeg nogle gange tager fat i armen af hende og ja - i værste fald sætter hende på værelset et øjeblik og siger at hvis hun slår, så må hun sidde her lidt alene. Det er aldrig mere end 1-2 minutter og hun bliver altid ked af det og siger altid undskyld og vil gerne kramme, når man kommer igen et øjeblik efter. Når man så taler om det bagefter, så siger hun fx. at jeg gjorde jo også sådan her og viser hvordan jeg tog fat i armen og at jeg også skal sige undskyld og ja hun har jo ...
... ret, så jeg forklarer hende, at det er fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, når hun bliver ved med at slå, for det gør jo ondt og at jeg bliver ked af det, men at hun har ret - det er heller ikke okay at tage hårdt fat i armen og at vi skal være søde ved hinanden.
Vi har også i samme forbindelse talt om, at man heller ikke må slå andre og svaret er - men de slår også mig nogle gange. Så har vi talt om, at så må man sige det til de voksne eller også må man gå sin vej. Hendes svar er så " men mor - jeg vil ikke gå" og ja - hvad siger man så til det, for det er jo i bund og grund heller ikke helt rimeligt, hvis man nu lige er i gang med en god leg! Det korte af det lange er, at jeg bliver ved med at sige til hende, at man aldrig må slå andre, for det gør ondt og man bliver ked af det, ligesom hun selv gør, når man slår.
MEN har du nogle gode råd til, hvordan man bedre kan håndtere det? Jeg ved jo godt at det er meget normalt for alderen, men hvordan stopper man det bedst muligt uden at lægge for meget låg på hendes følelser. Jeg ved godt at hun gør det i ren frustration og fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal gøre og det er selvfølgelig også ok at blive sur og ked af det, men bare ikke at slå!
Hvorfor reagerer nogle børn med at slå og andre ikke? Kan det være, at hun er vant til lidt for ofte at få sin vilje?
Der har ALDRIG været noget ballade med hende ellers i børnehaven - tværtimod kun ros. Hun er genert og usikker i en ny situation, men ellers fører hun ofte an i legen med andre børn og også herhjemme :-) Hun er generelt rigtig sød til at hjælpe og fortæller stolt, når hun har hjulpet eller fx. "var jeg ikke bare god til at være i bad", men hun har nogle gange lidt svært ved at høre efter, men griber man det humoristisk an eller laver sjov med, hvem der kommer først osv. så er der næsten aldrig ballade, men det kan man jo bare ikke gøre hver eneste gang.
Glæder mig til at høre din vurdering og endnu engang få et par gode råd med på vejen :-)
Rigtig god dag til dig og mange hilsner herfra :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder