Svar: Søvnkaos og døgnrytme
Kære Rebekka
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er flere ting der spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.
For det første er der jeres datters alder og udvikling. Hun er motorisk mere og mere aktiv, hun har brug for at kunne bevæge sig og har samtidig også brug for hjælp til fysisk ro, når hun så skal sove. Hun er mentalt også mere og mere opmærksom, følger mere og mere bevidst med i hvad der sker omkring hende og vil "ikke gå glip af noget", hvilket igen gør at hun har brug for jeres hjælp til at koble fra og overgive sig til søvnen.
Søvnteoretisk ændrer hendes søvn sig nu, den begynder at indeholde flere stadier, hvor hun sover lettere, sover dybere osv. og hun har naturligt tendens til at vågne op, når hun har sovet et enkelt søvnstadie, hvilket I skal hjælpe hende med at undgå.
Rytme om dagen er meget vigtigt i denne alder og det handler om at fast stå op tid, faste tidspunkter for mad, aktivitet og søvn dagen igennem, naturligt på virker hendes indre ur og naturligt også påvirker nattens rytme. Og det er bestemt ikke uden betydning hvornår I gør det ene eller det andet og om I har en rytme eller ej.
At hun er tilbudt mad om aftenen vil naturligt have kunne påvirke til øget søgning af brystet fordi hendes tarme har arbejdet på højtryk for at nedbryde den faste føde. Dertil kommer at hun lyder til at have fået en ret stor mængde ... Det er generelt en bedre idé at sikre hende mæthed hele dagen igennem og jeg anbefaler normalt at man stater med skemad om dagen og ikke om aftenen. Det kan i naturligvis ikke ændre på nu, men det kan være en medvirkende forklaring på, hvorfor jeres datter pludselig begyndte at sove så uroligt om natten og kræve brystet så meget.
Måden hun falder i søvn på har noget at sige. Det er naturligt at hvis hun altid sover med brystet i munden, og derefter puttes, så vil hun naturligt søge brystet igen og igen, når hun vågner op og sover let og skal videre i søvnen.
En sut kan være en løsning her, men en bedre mulighed kunne være at hun lærte at sove uden at have noget i munden ...
I kan læse mere om alle disse ting i min bog "Sådan får du dit barn til at sove" :)
Noget af det første I skal gøre hos jer, og som vil kunne hjælpe jer videre fremover er at skabe en fast rytme for døgnet og med den alder jeres datter har nu, så ser mit forslag således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover ...
... videre i mors seng, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder. I står op senest 7.30-8.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, må her gerne sove en times tid. Det vil sige det dobbelte af hvad hun lyder til at gøre lige nu, så I må stå parat og prøve at hjælpe hende med at sove videre, når hun viser tegn til at ville vågne.
Frokost 11.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og sover her gerne 2-2½ time og det kan være nødvendigt at I triller hende en tur for at holde hende vågen. Alternativ kan du lægge dig og amme hende i søvn i din seng og blive hos hende, for på den måde at holde hende sovende og komme ind i en rytme, hvor hun naturligt selv føler behov for at sove en længere middagslur
Eftermiddag 16-17: Ammes
Tager ofte en powernap på ca 30 minutter sidst på dagen
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre
Midt nat 03: Evt. amning, de fleste børn vil først kunne undvære denne i 6 måneders alderen, men jeres datter lyder faktisk til at kunne det allerede nu og det er super flot.
Som du kan se af denne plan, så bør din datter ammes hver gang hun puttes til en lur, men det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden.
Når man vil adskille amning og søvn, så gøres det ikke ved at vække barnet, men ved at flytte barnet fra favn og ned hvor det skal sove på det rette tidspunkt. Det vil sige der, hvor hun ikke er spilvågen, men heller ikke dybt sovende. Altså der hvor hun lige misser med øjnene og registrerer hvor hun bliver lagt og så er i stand til at finde roen og overgive sig til søvnen, ofte med lidt vuggen, beroligende hænder osv.
Det kan være en god idé at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme og du må gerne svøbe hende, hvis du fornemmer at det giver hende ro. En anden mulighed er at bruge en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose osv. hvad de nu alle sammen hedder ...
Håber du kan bruge ovenstående videre og har fået lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan en dag kan skrues hensigtsmæssigt sammen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

