Svar: Forberedelse til lillebror
Kære Lotte
Hvor er det dejligt at høre at graviditeten skrider stille og roligt frem. Det lyder også som om at flytningen til Danmark er gået uden større problemer :) Dejligt!
Den lille ny må gerne sove ude, hvis fødselsvægten er mere end 3000 gram og fødselsvægten er genvundet (små børn taber sig ofte de første dage - og barnet skal altså være i trivsel).
Det må godt være koldt, faktisk ned til minus 10 grader. Men man skal her også lige medtænke kuldeindekset og lægge lidt mærke til hvad meteorologerne siger. For nogle gange er meldingen at det måske er minus 8 grader, men det føles som minus 15, fordi det f.eks. blæser meget og så skal barnet ikke sove ude.
Det må heller ikke være koldt og tåget i vejret, det kræver for meget energi af så lille et barn at trække kold luft ned i lungerne, varme det op og sende det ud i systemet. Og det kan her nogle gange være sådan at de ikke kan sove ude om formiddagen, men godt kan sove ude til middag, hvor solen har fået lidt mere magt. Det må du se fra dag til dag.
Små børn er særligt udsatte for kuldepåvirkning og børn helt op i 12-18 måneders alderen vil ikke klage sig, når de fryser. Man kan derfor ikke regne med at barnet vil begynde at græde og vil vågne, hvis det har det for koldt. Derfor skal man altid se til sit barn hyppigt når det sover ude og man skal gå ud og mærke på barnet, føle barnet i nakken og vurdere barnets temperatur der. Man ...
... kan ikke stole på en baby-alarm i de situationer :)
Barnetvognen skal naturligvis være tæt, så det ikke trækker ind på barnet og når det er vinter kan det være en fordel med en barnevognskasse i stof, fremfor en kasse i stål, som naturligt bliver mere kold at ligge i. Bunden kan isoleres med skumgummi ud over en god madras og barnevognen skal stå et sted, hvor der er læ. Det vil sige beskyttet for både blæst, regn, rim, sne osv.
Barnet skal have hue på og være anbragt i en sovepose med hætte og lukkede ærmer så hoved og hænder beskyttes. Barnet skal have tøj på, som giver god varmeisolation - f.eks. uld, når det er koldt som nu. Det kan være uldundertøj eller det kan være en trøje i uld over en bluse og en sparkedragt - generelt er det godt med 3 lag - undertøj, bluse og trøje. Og derudover så en sovepose, dyne, tæppe og hvad der nu skønnes nødvendigt efter vejr og vind. Dynen skal dække barnets krop både opadtil og til siderne.
Det kan være en god idé at sætte sig på en havestol der hvor man ønsker at stille barnevognen og mærke efter på sig selv, hvordan det føles. Trækker det nogle steder, er der meget kuldeindfald fra jorden, hvor meget tøj har du selv behov for, hvor mange lag, for ikke at fryse og så huske på at et lille barn jo ligger helt stille og naturligt derfor også lettere bliver kold :)
Håber du kan bruge dette videre og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

