Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til opretholde mælkeproduktion, bliver nødt til at holde pause


1. februar 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Linda

Det kan være meget svært at holde pause i amningen i 10 dage og så optage amning igen derefter.

Du kan godt opretholde en vis mælkemængde ved at malke ud med en brystpumpe på de tidspunkter, hvor din datter normalt ville die hos dig, så du på den måde viser din krop, at der stadig skal produceres mælk her. Men brystpumpen vil ikke kunne stimulere og tømme dit bryst på samme måde som din datter, så din mælkemængde kan godt risikere at gå ned - alternativet skal du malke ud flere gange, end du normalt ville amme - det vil sige måske malke ud 8 gange i døgnet, svarende til udmalkning ca. hver 3 time. Jeg vil anbefale at du lejer en malkemaskine, da du skal bruge de meget og de maskiner man lejer er bedre end de maskiner du kan købe. Du kan lege malkemaskiner / elektriske brystpumper hos Falck, i større babyudstyrs forretninger og på nogle apoteker.

Et andet problem er, at når din datter begynder at få mælk på flaske, så vil hun sansynligvis begynde at foretrække at spise på denne måde. Selve sutteteknikken er anderledes på en flaske og samtidig flyder mælken meget let. Hun har lettere ved at spise af en flaske end af et bryst og der er en risiko for, at hun efter 10 dage væk fra brystet naturligt så vil foretrække flasken.

Når jeg læser om Vibradox og amning, så står der: "Må kun anvendes under visse forudsætninger. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 4%, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. I modsætning til andre tetracycliner binder modermælk kun i ...


Annonce

... mindre grad doxycyclin, men teoretisk er der risiko for indbygning i barnets tænder og knogler. Der er dog ingen meddelelser om dette eller andre bivirkninger hos barnet. Som en forholdsregel bør amning undgås ved behandling ud over 1 uge."

Det betyder altså at der er en vis risiko ved at tage denne medicin, når man ammer og da din behandling skal være 10 dage, så bør du ikke amme i denne periode.

Du kan naturligvis tale med jeres læge om muligheden for at få et andet præparat, som kan bruges samtidig med at du ammer, men det lyder som om at du allerede har været igennem flere kure ...

Hvis situationen er som du beskriver - at du er nødt til at stoppe amning i 10 dage og overgå til flaske, så skal du naturligvis gøre det. Du kan så forsøge at malke ud i de dage og du kan naturligvis forsøge at lægge din datter til brystet igen efterfølgende. Hvis det lykkes, så er det godt, men lykkes det ikke, så må hun fortsætte med flasken, som hun jo sikkert vil være glad for og så skal du også være glad ved den løsning. Det vigtigste er trods alt ikke om hun får mælk på den ene eller den anden måde, men at hun trives og får det hun har behov for :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Moderfølelsen sidder ikke i brysterne men i hjertet bag og man er en ligeså god mor, selvom man ikke ammer sit barn :)

Til sidst vil jeg lige sige at den mælk du evt. malker ud, skal kasseres og kan ikke gives til din datter, da den jo indeholder medicin :)

Håber du kan bruge dette videre og fortsat held og lykke :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce