Svar: Lang vågentid om natten
Kære søvnige
Ting tager tid og dine piger har gennem længere tid haft tendens til at vågne om natten - sygdom, start i vuggestue osv. har alt sammen spillet ind og det er noget kroppen husker.
Når kroppen husker, så er det fordi der bliver lagret en erfaring i kroppen om at det gør ondt eller er ubehageligt at lægge sig til at sove. Det ændrer sig igen, men det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer barnet at det atter er okay, man kan godt sove roligt igen.
Jeg sammenligner det ofte med stress, hvor folk som har oplevet rigtig stress, mærket deres krop kollapse, mærket udbrændtheden - ofte også vil mærke at kroppen husker. Der skal ikke ret meget til, hjertet skal ikke slå ret meget hurtigere, før kroppen siger: "det der har du mærket før, nu får du lige en advarsel til" og den stressramte mærker meget tydeligt signalerne, også selvom hun eller han faktisk ikke er stressede lige der.
Hos små børn ser man altså lidt samme fænomen, at deres krop husker, at erfaringen om at det er ubehageligt at sove lejrer sig i kroppen og det virker som om at de i en periode derfor protesterer voldsomt mod at overgive sig til søvnen, selvom de tydeligt er trætte eller de kan vågne op og være meget urolige, kede af det, ekstra tryghedssøgende osv. i løbet af natten.
Det bedste du kan gøre er at berolige, betrygge og hjælpe videre i søvnen med ro og nærvær, masser af omsorg. Det er vigtigt for at få lagret en ny erfaring i dine piger om, at det at sove også er noget som er ...
... rart.
Noget andet der kan spille ind er naturligt deres flaske og I kan godt overveje om det er tid til at fjerne flasken nu. Det er vigtigt at de ikke falder i søvn med deres flaske i munden og ikke er afhængige af flasken for at sove, for så vil de naturligt godt kunne vågne op om natten, fordi de savner deres flaske og vil ikke kunne sove videre, uden at de får flaske igen.
Det samme kan være tilfældet med sutten, at de savner deres sut og ikke kan sove uden den. Her er forskellen dog at sutten kan I lærer dem selv at finde, så de ikke behøver jeres hjælp med sutten om natten.
I skal være opmærksomme på om I i jeres putteritual har nogle vaner, som kræver jer og jeres indsats for at kunne sove videre - det kan være flasken, sutten eller at blive holdt i favn, vugget eller lignende. Det er vigtigt at de ting I gør med jeres piger, når de skal sove, er noget de på sigt kan klare uden jeres hjælp ...
Hvad vil de om natten? Du skriver at de har lang vågentid, at I forsøger med sang, TV, puttedyr, blid snak, mælk osv. men de er bare vågne ... Vågner de og græder, eller ligger de og snakker, pludrer med hinanden? Hvis de ikke er kede af det, så må I godt lade dem være og lade dem pludre lidt - det er okay. Det er naturligvis vigtigt at I også forsøger at lære dem, at de ikke skal underholdes om natten, men at I sover. Om natten er der ingen aktiviteter, der tændes ikke lys, der tales så vidt muligt ikke osv. Jo mere I kan signalere nat, jo bedre er det :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

