Svar: Mad start
Kære C
Tak for dit brev :)
Din datter har en fin alder i forhold til at starte med lidt skemad og jeg synes roligt du kan følge børnelægens råd.
Det er vigtigt at du giver meget lidt i starten. Der skal kun være tale om smagsprøver og lidt træning i at spise af en ske og drikke lidt vand af en kop. Derudover skal din datter ammes som hun plejer.
Jeg anbefaler at du starter med skemad til frokost. Det er altid en god idé at starte om dagen for at maven kan fordøje maden bedst muligt. Og først når det fungerer om dagen kan du starte om aftenen.
Jeg vil anbefale at du starter med en grød, det kan være risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet grød. Du må gerne hen af vejen variere med lidt frugtmos som topping og sammen med grøden tilbyder du lidt vand af kop. Vand gives bedst med en lille kop eller et bæger eller f.eks. et snapseglas.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ...
... ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, smagsprøver og max ½ dl. evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur
(Aften 18: Her gives lidt grøntsagsmos, f.eks. af kartoffel og gulerod, når I starter op med skemad om aftenen, vand af kop)
Ammes og puttes til natten som nu ca kl 19-19.30
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster
Midt nat 03: Ammes og sover videre - denne amning forsvinder i 6 måneders alderen i takt med at mængden af skemad øges.
Jeg har siden du fik storesøster, skrevet en bog der hedder "Helens bog om børn og mad" som jeg naturligvis vil anbefale dig at købe. I den kan du læse alt fra de første smagsprøver til din datter er igang med familiemaden, du kan skridt for skridt hjælpes igennem måned for måned, der er opskrifter osv. osv. Fra nu og til din datter er 1 ½ år gammel ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

