Brev:
Søvn igen

Hej Helen.
Vores søn er bliver 7 måneder lige om lidt, og han trives rigtig godt. Han vender sig fra mave til ryg og fra ryg til mave. Begge dele har han gjort længe. Han er lige begyndt at kravle og kommer nu fint frem og er alle steder.
Vi kan også mærke at han er begyndt at bemærke at vi ikke altid er der. F.eks. bliver han meget ulykkelig når han skal passes, bare i en time.
Han får mad 4 gange dagligt; morgenmad bestående at grød, frokost; grøntsagsmos med kød, eftermiddag; frugtmos og en skorpe eller frisk frugt i hånden. Aftensmad; grøntsagsmos og kød. Også her en skorpe eller grønt i hånden f.eks. agurk. Ved hvert måltid får han vand af kop.
Han bliver ammet ved de andre måltider.
Vores problem er at han er meget svær at få til at sove.
Han vågner normalt omkring kl 6/6.30, kommer op og får morgenmad.
Kl 7 kommer han ind i sengen og bliver ammet liggende og sover en time mere.
Ca. kl 10 bliver han træt og pylret. Her bliver han ammet og falder som regel i søvn ved brystet hvor jeg så ligger ham ind i sin seng. Han sover omkring 1½ - 2 timer.
Han bliver træt igen omkring kl 14-15, men vil ikke sove. Han er virkelig svær at få til at sove. Han bliver pylret og ked af det, og ammes ...
... som regel i søvn eller bliver vugget på armen.
Han sover kun 30-45 min.
Om aftenen omkring kl 20-20.30 prøver vi at have et ritual som hedder nattøj, tandbørstning (han har to tænder), amning og godnat.
Nogle gange falder han i søvn ved brystet, andre gange er han bare vågen og vil lege. Når vi så går ind i soveværelset og vi vil ligge han i sengen bliver han ulykkelig. Han vil ikke ligge i sengen og bliver meget ked af det.
Ellers ligger han sig på maven og leger.
Hvis han bliver ked af det kan vi ikke bruge se-til-metoden, da han bliver vildt ulykkelig og græder som om han bliver forladt når bare vi ligger han i tremmesengen.
Det tager rigtig lang tid hver aften og er meget udmattende. Som regel ender det med at han græder og græder indtil jeg så ammer ham igen eller vugger ham på armen.
Når han endelig sover, så sover han godt om natten. Som regel med en amning omkring kl 24, nogle gange kl 3, og igen tidlig morgen. Hvis han har fået mad kl 3, spiser han ikke før morgenmaden. Og hvis han sover hele natten spiser han kl 24 og så igen omkring kl 5.30.
Hvad kan vi gøre for at han føler sig tryg i sengen? Og for at han ved det er tid til at sove og ikke tid til at lege?
Med venlig hilsen
Katrine.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder