Svar: Trodsalder - 2 år, 11 mdr.
Kære Line
Børn fødes med en hjerne som ikke er færdigudviklet. Hjernen skal gennemgå en stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at jeres datter vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer voksne. Man ved idag at måden vi som forældre reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.
At hjernen er umoden betyder at jeres datter forsat en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem. Det kan være at du siger nej, til noget som hun vil, at hun selv skal gå og ikke bæres af dig, at du giver hende den gule kop, når hun hellere ville have den røde, at hun vil have sko og strømper af og du ikke vil det osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget.
Når hun mærker denne modstand, når hun oplever at det ikke er som hun vil, så udløses et fortvivlelsesanfald og det her her hun har brug for at få en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun selv skal gå og at du ikke vil bære hende, eller det er også irriterende, at du har skrællet æblet, når hun nu ville have det skåret i både, eller hvad det nu kan være ....
Det er netop når hun føler sig lyttet til, når hun føler sig forstået at hun danner de vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende ...
... imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende. Det får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt.
Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at du sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du forsøger at gå fra hende, så vil hun ganske givet ofte gå grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for din hjælp netop til at blive beroliget og få sin krop ned i gear.
Nogle gange vil det også være sådan, at du ikke med det samme kan få lov til at røre hende. Hun vil mangle ord, hun vil være fysisk kaos, oprør og vende sig, vride sig, kaste sig ned, slå, sparke osv. Nogle gange vil hun måske ligefrem løbe sin vej. Her er det stadig vigtigt at du bliver i nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun tilsidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.
Når jeres datter får et fortvivlelsesanfald, så hører og forstår hun ikke ret meget af det du siger, det gør hende blot endnu mere fortvivlet. Derfor skal man nogle gange ikke komme med særlig mange forklaringer, men skal bare sige "sååå, lilleskat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Uden at gå ind i diskussionen, men bare møde hende i den følelse hun har. Hun vil i en sådan situation også kunne rette dig "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan udgangspunkt være den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også rigtig dumt, at man skal gå selv, når man er træt i sine ben". Så hun hele tiden føler sig forstået også selvom hun ikke "får sin vilje", som du skriver :)
Håber du ka bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

