Svar: Sover kun lur 2 gange om dagen
Kære Helle
De fleste børn vil naturligt i 7 måneders alderen kun sove to lure dagligt, ofte vil det dog være sådan at formiddagsluren er den korteste lur og middagsluren den længste, således at din dreng sover f.eks. 1 time om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen. Denne rytme gør netop at han bedre kan holde sig aktiv og igang til han skal i seng om aftenen.
Der sker dog ikke noget ved at han sover mere om formiddagen, måske kan du så prøve at putte ham lidt senere til middagslur, hvorved han så også vil vågne lidt senere og eftermiddagen dermed ikke blive så lang.
Det kan også nogle gange hjælpe at tilbyde ekstra mad dagen igennem og stadig ...
... sørge for at han også får flaske. Især flasken inden middagsluren vil ofte have god effekt og gøre at han så sover en længere lur midt på dagen og denne flaske bibeholdes ofte i lang tid.
Jeg har netop i et andet brev sendt dig en dagsplan, som giver lidt idé om hvordan en dag kan skrues sammen :) Dagens rytme, kosten og indtaget af mad har også betydning for hvordan hans humør er sidst på dagen - det hele hænger sammen.
Din dreng må godt være vågen i 3½ - 4 timer om eftermiddagen, sådan at han står op kl 16 fra sin middagslur og puttes til natten 19.30-20. Det vil normalt være meget fint i forhold til den alder han har :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

