Brev:
Søvn og uro

Kære Helen!
Tak for dine tanker omkring at tage baby med på besøg.
Buster har det godt og trives fint. Det ser ud til, at han er igang med at prøve at kravle. Op på alle fire og rokke frem og tilbage! Han skal bare lige have den regnet ud :-) Han spiser godt og er vild med noget, han kan tygge på. Bondebrød er et hit!
Denne gang vil jeg spørge dig om søvn. Han sover som regel således:
Kl. 6.00: vågner og er ret frisk. Ammes i min seng og putter lidt/småsover måske lidt.
Kl. 8.30: Meget træt - puttes til formiddagslur. Sover mellem 1 1/2 og 2 1/2 time.
Mellem Kl. 12.45 og kl. 13.45 (alt efter hvornår han vågner fra formiddagslur): træt - puttes til middagslur. Sover mellem 1 og 2 timer.
Kl. ca. 16.30: tager af og til en lille powernap på ca. 1/2 time. Det er dog en uges tid siden, han har gjort det, så det er nok ved at være overflødigt. Selvom han er pylret om eftermiddagen.
Kl. ca. 19.30: Meget træt - puttes uden problemer.
Sådan plejer det ihvertfald at se ud. Den sidste uge er der dog gået lidt ged i, hvad jeg ellers synes er en fin rytme.
Hans formiddagslur kører fortsat rimelig fint, og han sover fortsat godt. Han kan godt finde på at vågne og ...
... skal snakkes lidt til og have sutten. Sådan var det også, da han var helt lille, men han har 'sovet igennem' om formiddagen de seneste 2-3 måneder indtil nu her. Men han sover lidt dårligere om natten - er vågen to-tre gange. Han skal 9 ud af 10 gange bare lige mærke, at vi er der og have sutten. Det tager ikke mere end 2-3 min. Så sover han videre. Han spiser stadig ikke om natten og viser ikke behov for det. Desuden er hans middagslur blevet noget rod! I går sov han kun 20 min.!! Og var jo så ikke så frisk resten af dagen. Vi var ude og køre i bil, hvor han så faldt i søvn i autostolen ved 16-tiden 5 min. før vi var hjemme. Så vågnede han, da vi bar ham op, og ville ikke sove igen. Den seneste uge har vi oplevet flere gange, at han ikke vil sove mere end 30 - 45 min. til middag. Det synes jeg jo er lidt for lidt.
Hvad tænker du, om hans søvn? Er der noget, vi kan gøre anderledes? Jeg bryder mig ikke om at vække ham om formiddagen - eller på andre tidspunkter for den sags skyld. Og jeg synes ikke, jeg kan holde ham vågen længere, når han er træt. Er han bare ved at udvikle sig meget motorisk og mentalt lige nu?
Glæder mig til at læse dit svar.
Med venlig hilsen
Linda.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.