Svar: Hvordan får vi hende igang med skemaden?
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Netop i 7-8 måneders alderen er der et "madvindue". Det betyder at barnet i denne alder er ekstra interesseret i at smage og putte i munden, barnet har også lyst til at tygge og bruger i den alder sine kæber meget og kan finde ud af det. Og det er vigtigt at udnyttet. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne alder serverer så meget forskelligt som muligt og giver barnet mad i stykker, mad at gumle på osv. For jo mere man kan introducere nu, jo mere forebygger det kræsenhed senere hen.
Når jeres datter først bliver et år, så vokser hun ikke så meget mere, appetitten er ikke så stor og lysten til at putte alt i munden forsvinder. Det er derfor meget svært at introducere nye fødevarer på det tidspunkt - så det skal gøres nu :)
Og det er I rigtig godt igang med. Du skriver at din datter helst vil have aftensmad, da hun godt kan lide mad med smag - og det er det du skal give hende. Hun skal have mad, der tager udgangspunkt i jeres mad, mad der smager af noget. Og rester fra aftensmaden kan sagtens bruges til frokost. Nogle gange kan I også købe en babymiddagsret på glas, bare for at variere og det er helt okay. Det vigtigste er at hun spiser.
Det vil være en rigtig god idé at I giver jeres datter mad i hånden som hun selv kan spise, sidde og gumle på og derefter så følger efter med mad på ske. Det kan være en god idé at starte alle måltider med at hun sættes i den høje stol og tilbydes mad i hånden og imens laver I så grød og mos klar til hende. Hun må ...
... gerne sidde og gumle lidt for sig selv, imens I laver maden klar, så I ikke sidder og kikker koncentreret på hende når hun spiser, I er der, I er fælles i køkkenet, men hun får også lidt madro og kan koncentrere sig om at gumle. Og når I så kommer hen og giver hende skemaden, så er hun mere klar til at spise den og til jeres kontakt. Hun ved at nu er det spisetid, hun har gumlet på lidt forskelligt og har fået sat lidt gang i spyttet osv. og vil derfor være mere klar til også at spise skemaden.
Lad hende spise nogle skefulde og når hun så vender hovedet væk, så giv hende vand at drikke, snak lidt, giv hende en ske eller gaffel eller mad i hånden, som hun stadig selv kan sidde med og prøv så at fange hendes opmærksomhed igen "hej skatterpige, er du klar, mmm mam mam, smager godt" og så åbner du din egen mund, så hun spejler sig i dig og ind med skeen. Hele tiden hjælpe hende med at holde fokus på det at spise, og give maden i en lind strøm, men også give hende de pauser hun behøver ind i mellem.
Det er også vigtigt at du holder fokus på at hun ikke behøver spise store portioner, det er vigtigt at hun spiser lidt og tit. Og hvis du servere hyppige måltider, så betyder mindre at hun til det ene måltid ikke spiser så meget, for så går der ikke så lang tid, før hun jo bliver tilbudt noget mad igen. Det lyder faktisk som om at din datter spiser - hun spiser bare ikke så meget, som du gerne vil have hende til ..? :)
Håber du kan bruge dette videre, og at det giver lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

