Brev:
Klappen går ned
Kære Helen.
Ja det er jo ikke sådan når man har flere ting på hjerte og så skal dele det op i seperate breve, men sådan er det nu.
Min datter har et stort temperament. Hun ved hvad hun vil og det er som om, at nå vi siger der er noget hun ikke må, ja så bliver hun vildt ivrig efter at give den gas.
Hun kan f.eks. stå med nogle spil til et af storebrors spilkonsol og så siger vi pænt til hende at vi gerne vil have hun lægger dem på plads igen så de ikke bliver væk. Det kan så optrappes til at hele spilkonsolen og spillene ryger på gulvet, fordi hun får et flip.
Hun kan slet ikke administere et nej (et ord vi ofte erstatter af noget andet).
Vi er gode til at aflede hendes opmærksomhed men igen, hvis hun har sat sig noget i hovedet så bliver hun VED..
Vil hun se Bamse og Kylling, ja så siger hun det igen og igen og siger vi at det skal hun ikke lige nu, ja så bryder hun helt sammen.
Skal hun have flyverdragten på så kan hun faktisk selv det meste og vil gerne alting selv, men så løber hun væk og vil ikke komme. Går vi så over til hende og siger at så hjælper vi hende for vi skal afsted nu, ja så er det hun gør sig glat som en ål og det bliver en asen og masen og vi bliver nogle gnage enormt vrede når vi bare ikke gider en 10. konflikt på en halv ...
... time.
Hun tester os i den grad, hvilket jeg godt ved er et sundhedstegn, men der er altså også en sensitiv storebror, der prøver at få lidt opmærksomhed.
Sidder jeg med ham og hygger så kommer hun og siger "fy Albert" og begynder at skubbe ham væk og siger "min mor". Jeg forklarer at jeg er mor til dem begge og at der er plads til dem begge, men de har en indbyrdes kamp og så smutter den store fordi han ikke gider at lillesøster blander sig og jeg kan ikke sige hun skal sidde ved siden af eller finde på noget andet, for igen går klappen ned og hun bliver kun forkuseret på at få ham væk.
Åh ja det kan altså være en stor mundfuld ind imellem hvor vi ryger op under loftet begge to og bagefter føler os enormt barnlige, men hun kan virkelig køre os derud hvor vi bare ikke gider mere og så bliver det bare sådan som vi siger og så må hun hyle og blive ked af det.. og det afføder så den dårlige samvittighed, men tiden er ikke altid lige til at det store overblik, overskud og pædagogik. Så er vi selv udmattede eller trætte og har brug for ro og så er der bare to banditter der udspiller vores frustrationer foran os.
Hvordan får vi hjulpet vores lille mus til at rumme de mange følelser og lære hende at dele os med storebror og acceptere et nej?
Kærlig hilsen
mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder