Brev:
Klappen går ned
Kære Helen.
Ja det er jo ikke sådan når man har flere ting på hjerte og så skal dele det op i seperate breve, men sådan er det nu.
Min datter har et stort temperament. Hun ved hvad hun vil og det er som om, at nå vi siger der er noget hun ikke må, ja så bliver hun vildt ivrig efter at give den gas.
Hun kan f.eks. stå med nogle spil til et af storebrors spilkonsol og så siger vi pænt til hende at vi gerne vil have hun lægger dem på plads igen så de ikke bliver væk. Det kan så optrappes til at hele spilkonsolen og spillene ryger på gulvet, fordi hun får et flip.
Hun kan slet ikke administere et nej (et ord vi ofte erstatter af noget andet).
Vi er gode til at aflede hendes opmærksomhed men igen, hvis hun har sat sig noget i hovedet så bliver hun VED..
Vil hun se Bamse og Kylling, ja så siger hun det igen og igen og siger vi at det skal hun ikke lige nu, ja så bryder hun helt sammen.
Skal hun have flyverdragten på så kan hun faktisk selv det meste og vil gerne alting selv, men så løber hun væk og vil ikke komme. Går vi så over til hende og siger at så hjælper vi hende for vi skal afsted nu, ja så er det hun gør sig glat som en ål og det bliver en asen og masen og vi bliver nogle gnage enormt vrede når vi bare ikke gider en 10. konflikt på en halv ...
... time.
Hun tester os i den grad, hvilket jeg godt ved er et sundhedstegn, men der er altså også en sensitiv storebror, der prøver at få lidt opmærksomhed.
Sidder jeg med ham og hygger så kommer hun og siger "fy Albert" og begynder at skubbe ham væk og siger "min mor". Jeg forklarer at jeg er mor til dem begge og at der er plads til dem begge, men de har en indbyrdes kamp og så smutter den store fordi han ikke gider at lillesøster blander sig og jeg kan ikke sige hun skal sidde ved siden af eller finde på noget andet, for igen går klappen ned og hun bliver kun forkuseret på at få ham væk.
Åh ja det kan altså være en stor mundfuld ind imellem hvor vi ryger op under loftet begge to og bagefter føler os enormt barnlige, men hun kan virkelig køre os derud hvor vi bare ikke gider mere og så bliver det bare sådan som vi siger og så må hun hyle og blive ked af det.. og det afføder så den dårlige samvittighed, men tiden er ikke altid lige til at det store overblik, overskud og pædagogik. Så er vi selv udmattede eller trætte og har brug for ro og så er der bare to banditter der udspiller vores frustrationer foran os.
Hvordan får vi hjulpet vores lille mus til at rumme de mange følelser og lære hende at dele os med storebror og acceptere et nej?
Kærlig hilsen
mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.