Brev:

Bekymret over stille, observerende pige

---

Kære Helen

Nu har jeg endnu engang et spørgsmål til dig...... og hold nu fast; denne gang handler det for en gangs skyld ikke om Johannes søvnproblemer;)

Sagen er den, at Johanne altid har været meget forsigtig i selskab med andre mennesker - især hvis hun er på udebane. Hun bliver helt stille og vil kun sidde hos sin mor eller far og tager meget lang tid om at bløde op.
Hvis der er børn er det endnu værre. Hun kan indimellem godt virke som om, andre børn skræmmer hende lidt. Selv hendes 2 fætre, som hun ser indimellem er hun stadig meget tilbageholdende overfor. De må ikke røre hende og hun sidder helt tavst og følger med i alle deres bevægelser.

Herhjemme er hun bedre til gæster. Der er hun hurtigere til at bløde op og vil sågar selv over til andre og laver grimasser og masser af spas med dem. I hverdagen er hun sprudlende og der er afsindig meget lyd på damen og så har hun et temperament uden lige, så man er ikke i tvivl om, hvad hun vil og ikke vil.

Nu har vi lige været til udviklingssamtale i vuggestuen, hvor Johanne har været siden okt. 2011. Jeg mener derfor, at hun burde være mere robust nu og agere mere som derhjemme, hvor hun er en rigtig tonser. Men det viser sig, at hun er meget stille og observerende. Hun sidder hvor hun bliver sat og så siger hun ikke et pip, men sidder bare og betragter de andre børn - hun er ikke ked af det, men hun interagerer heller ikke med de ...

---

---

... andre. Det eneste tidspunkt hun begynder at "snakke" og pludre er på puslebordet, hvor hun er en til en med pædagogerne.

Pædagogerne siger, at det ikke bekymrer dem, for det er helt i orden at være en stille og observerende pige og at det beroliger dem, at hun siger en masse derhjemme og også er langt mere motorisk aktiv herhjemme (hun rejser sig ikke i vuggestuen, men herhjemme går hun lystigt rundt med gåvogn).

I vuggestuen er hun heller ikke så god til at kapere for megen larm og uro og ofte vil hun helst være på skødet af en pædagog og sidde og putte.

Selvom de siger, at det er helt ok at Johanne reagerer som hun gør i Vuggestuen, så kan jeg ikke lade være med at bekymre mig alligevel. Jeg ønsker jo ikke, at hun er utryg og ked af at være i vuggestue og jeg synes det er underligt at hun er så diametralt modsat af hvordan vi oplever hende herhjemme.

Så spørgsmålet er; Er det virkelig normalt at et frembrusende barn, som elsker at snakke og sige høje lyde er så stille hver dag i vuggestuen? Og hvordan kan vi bedst hjælpe hende til at blive tryg i vuggestuen, så hun udvikler sig frit - for lige nu virker det nærmere på mig, som om det hæmmer hendes udvikling??

Jeg vil også lige nævne, at hun fik ros for at være meget tydelig i sit kropssprog - hun er meget ekspressiv i ansigtsudtryk til stor morskab for alle:)

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Kærlig hilsen
Johannes pylrede mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---