Brev:
Vil ikke spise og tager ikke på - 7 mdr.
Hej Helen,
Jeg har en datter på 7 1/2 måned, der er velfungerende, social, nysgerrig og generelt glad og tilfreds. Hun vejede 3800 ved fødslen og vejer nu 8,6 kg og er 74 cm lang. Hun har altid ligget højt på både højde og vægtkurverne (hun vejede 7,8 kg ved sin 5 mdrs undersøgelse).
Da hun blev fire måneder begyndte vi med grød 1 gang dagligt. Dette gjorde vi mest af den grund at hun ikke kunne holde fingrene fra vores mad, helt bogstaveligt. Det gik for det meste ok. Alt mellen 5 og 25 skefulde om dagen, og generelt med et smil.
Da hun blev 6 mdr (nærmest på selve dagen!) stoppede det helt. Hun bliver sur og klynker, lukker munder hermetisk og vender hovedet væk. Og så rækker hun ud efter min mad i stedet!
Hun vil gerne gumle på rugbrødsskiver, agurk, gulerod osv og prøver for det meste nye ting 1 gang. Men ikke om hun vil have en ske i munden, med mindre hun selv fører den. På en god dag ( og de er sjældne) får jeg lidt frugtmos i hende med jern i, men ellers nægter hun alt. Hun får derfor heller ikke den nødvendige mængde jern hver dag, og det dur jo ikke.
Min fornemmelse er at hun er frustreret over ikke at kunne selv, men det bliver hun jo desværre ikke mæt af. Jeg tilbyder hende mad 3 gange om dagen baseret på hvornår hun virker mest oplagt, men altid sammen med vores måltider. Jeg varierer mellem grød, mos, babymad fra glas og vores mad ...
... blendet. Ingen ting dur. Det har nu stået på i 6 uger. Jeg holdt pause i en uge for at se om det ville hjælpe efter at have læst din bog. Men nej. Og nu er jeg snart ved at nå det punkt hvor jeg har mest lyst til at give op. Jeg ammer hende ca 6 gange i døgnet, men må desværre konstatere at det åbenbart ikke er nok, da hun kun har taget 800 gr på på 2 1/2 mdr. Og det sidste bekymrer mig meget. For hvad stiller jeg op?
Jeg har intet problem med at forsætte amningen, men det er åbenbart ikke nok for hende længere. Jeg er blevet anbefalet af en sundhedsplejerske at stoppe amningen om natten, men føler det er en lidt voldsom metode at "sulte" hende om natten for at få hende til at spise om dagen. Jeg havde nok en forventning om, at hvis hun bare begyndte at spise, så ville hun automatisk miste interessen og behovet for at blive ammet. Det skal måske tilføjes at jeg ikke har forsøgt at sætte struktur på hendes hverdag mht søvn og måltider. Jeg vil meget gerne give hende muligheden for selv at regulere sin søvnrytme og har ikke lyst til at vække hende hvis det ikke er strengt nødvendigt. Så hun bestemmer selv, men følger en rimelig rytme med en lang lur om formiddagen og enten en lang eller to korte om eftermiddagen. Hun sover oftest fra 21 til 6 med 2-3 amninger.
Har du et godt råd til at få en lille selvstændig pige til at spise?
Med venlig hilsen
Sisse
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S