Brev:
Vil ikke spise og tager ikke på - 7 mdr.
Hej Helen,
Jeg har en datter på 7 1/2 måned, der er velfungerende, social, nysgerrig og generelt glad og tilfreds. Hun vejede 3800 ved fødslen og vejer nu 8,6 kg og er 74 cm lang. Hun har altid ligget højt på både højde og vægtkurverne (hun vejede 7,8 kg ved sin 5 mdrs undersøgelse).
Da hun blev fire måneder begyndte vi med grød 1 gang dagligt. Dette gjorde vi mest af den grund at hun ikke kunne holde fingrene fra vores mad, helt bogstaveligt. Det gik for det meste ok. Alt mellen 5 og 25 skefulde om dagen, og generelt med et smil.
Da hun blev 6 mdr (nærmest på selve dagen!) stoppede det helt. Hun bliver sur og klynker, lukker munder hermetisk og vender hovedet væk. Og så rækker hun ud efter min mad i stedet!
Hun vil gerne gumle på rugbrødsskiver, agurk, gulerod osv og prøver for det meste nye ting 1 gang. Men ikke om hun vil have en ske i munden, med mindre hun selv fører den. På en god dag ( og de er sjældne) får jeg lidt frugtmos i hende med jern i, men ellers nægter hun alt. Hun får derfor heller ikke den nødvendige mængde jern hver dag, og det dur jo ikke.
Min fornemmelse er at hun er frustreret over ikke at kunne selv, men det bliver hun jo desværre ikke mæt af. Jeg tilbyder hende mad 3 gange om dagen baseret på hvornår hun virker mest oplagt, men altid sammen med vores måltider. Jeg varierer mellem grød, mos, babymad fra glas og vores mad ...
... blendet. Ingen ting dur. Det har nu stået på i 6 uger. Jeg holdt pause i en uge for at se om det ville hjælpe efter at have læst din bog. Men nej. Og nu er jeg snart ved at nå det punkt hvor jeg har mest lyst til at give op. Jeg ammer hende ca 6 gange i døgnet, men må desværre konstatere at det åbenbart ikke er nok, da hun kun har taget 800 gr på på 2 1/2 mdr. Og det sidste bekymrer mig meget. For hvad stiller jeg op?
Jeg har intet problem med at forsætte amningen, men det er åbenbart ikke nok for hende længere. Jeg er blevet anbefalet af en sundhedsplejerske at stoppe amningen om natten, men føler det er en lidt voldsom metode at "sulte" hende om natten for at få hende til at spise om dagen. Jeg havde nok en forventning om, at hvis hun bare begyndte at spise, så ville hun automatisk miste interessen og behovet for at blive ammet. Det skal måske tilføjes at jeg ikke har forsøgt at sætte struktur på hendes hverdag mht søvn og måltider. Jeg vil meget gerne give hende muligheden for selv at regulere sin søvnrytme og har ikke lyst til at vække hende hvis det ikke er strengt nødvendigt. Så hun bestemmer selv, men følger en rimelig rytme med en lang lur om formiddagen og enten en lang eller to korte om eftermiddagen. Hun sover oftest fra 21 til 6 med 2-3 amninger.
Har du et godt råd til at få en lille selvstændig pige til at spise?
Med venlig hilsen
Sisse
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!