Annonce

Annonce

Svar: Svær at aktivere


28. februar 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mette

Tak for dit brev og dine ærlige, åbne tanker :)

Det er meget vigtigt for mig at sige, at du ikke er en dårlig mor, fordi du nogle gange svinger støvsugeren og ikke kan være omkring din datter hele tiden. Det er helt fint :)

Og det næste jeg vil sige er, at børn altså ikke tager skade af at "kede sig" en gang imellem. Jeres datter er naturligt træt efter en lang dag i dagpleje, og når hun kommer hjem, så har hun brug for bare at sidde, bare være stille og at der ikke nødvendigvis skal ske en masse.

I dagplejen er der andre børn, aktiviteter at lave og hvis et af børnene ikke leger, så kommer dagplejer naturligt og hjælper barnet igang. Derhjemme er verden anderledes og der skal være forskel på at være i dagpleje, vuggestue, børnehave - og på at være hjemme. Det er faktisk helt okay at jeres datter får lov til at lave ingen ting om eftermiddagen og bare slapper af :)

Og ja det er rigtigt hun bliver rastløs. Når hun kommer hjem efter en dag fyldt med mental og fysisk stimulering, så er det rigtig svært at komme ned i gear og så er det at hun går rundt og ikke rigtigt ved hvad hun skal, virker lidt irritabel, urolig osv.

I skal naturligvis være sammen med hende og prioritere at bruge tid sammen med hende, så hun føler at hun har en plads og at I nyder hendes selskab, at I er der for hende og gerne vil hende. Men I er forældre og ikke pædagoger, når I har fri og du skal altså ikke nødvendigvis starte der, hvor dagplejer slap, da du hentede din datter. Du skal være mor og det indebærer nogle gange at der ikke bliver leget :)

Prøv at tænke det sådan at det ikke nødvendigvis handler om at I skal lege sammen, men at I skal være sammen og prøv så at inddrage hende i ...


Annonce

... de ting du gør. Så når du svinger støvsugeren, så går hun rundt med en støveklud. Når du laver mad, så hjælper hun til med at putte maden i skåle, dække bord osv. Når du ordner vasketøj, så hjælper hun til med klemmerne, eller bærer små bunker tøj hen hvor det skal lægges osv. så I er sammen om de praktiske ting i hverdagen.

Når børn er i 2 års alderen, som jeres datter, så leger de ofte det der hedder øvelsesleg. Det handler om at de øver færdigheder som at gå, løbe, hoppe - og falde på halen, lade som om man falder. Det kan virke klodset, fjollet osv. men det er en del af børns naturlige udvikling og måde at lege på.

Hun leger også det der kaldes konstruktionsleg, hvor hun f.eks. øver sig i at bygge tårn og små huse og lignende af klodser, lave figurer af ler, lave små æsker med pynt osv. Og så laver børn i den alder ofte også symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om det de oplever i hverdagen og hvor de i legen er bevidste om at det er en leg de er igang med. Det kan være når de leger te-selskab og leger at de spiser og drikker af en kop, når de leger tog og stolene sættes på række osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er helt naturligt at børn har behov for hjælp til at lege og med den alder jeres datter har, så er det helt normalt at hun nyder at lege med jer og nyder at dele leg og den oplevelse med jer. Og derfor ikke altid kan lege alene.

Nogle gange skal I naturligvis hjælpe hende igang med en leg og nogle gange vil hun lege rigtig godt selv og kan være opslugt af en god leg i længere tid - men ofte vil hun stadig have brug for at I er der og meget ofte er det ligeså vigtigt at I er sammen og ikke nødvendigvis at I leger ... :)

Håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt ro i maven :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce