Svar: Hysterisk ved sengetid
Kære Tobias´mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.
Det spiller naturligt ind at Tobias er blevet storebror. Det er, selvom han er glad for situationen, naturligt en stor omvæltning og netop om aftenen, når han skal overgive sig til søvnen, så betyder det meget at I er der. Det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor han kan være sikker på at have især far helt for sig selv. Det er hans tid, hans tid alene og det higer han naturligt for at opretholde, hvilket han også skal have lov til og I naturligt skal prioritere.
Derudover så er der det med drengen i vuggestuen, som skal flytte og de skal sige farvel. Selvom de har snakket om det, så er det stadig svært at forstå, at nogen rejser og man ikke skal se dem igen og det giver naturligt nok nogle tanker, som jeres dreng ikke kan sætte ord på. Han kan f.eks. være bange for at han selv skal flytte eller rejse væk, at I pludselig forsvinder eller lignende og det har han ikke ord til at beskrive. Han mærker bare uroen over det i kroppen og skriger "nej!" eller holder krampagtigt fast i jeres hånd, for på den måde at sikre, at I er der stadigvæk.
Og så er der naturligt også hans alder og udvikling. Mange børn vil omkring 2 ½ års alderen begynde at vægre sig mod at skulle sove. De begynder i denne alder at blive lidt bange for mørke og ofte også for små dyr. Og de vil ofte have brug for at man sidder hos dem, når de skal sove, ligesom de kan have stor glæde af lys på værelset og en åben dør. Det kan derfor være en idé at købe en natlampe med diskret belysning og også at lade døren stå åben og hele tiden betrygge ham ved at han kan høre at I er der.
I denne alder begynder mange børn også at klatre ud over tremmerne på tremmsengen, de vil være sikre på at de kan søge deres forældre, at de kan komme ud og ind til forældrene, hvis de har behov for det og det kan være en god idé at skifte til en åben seng, hvis I ikke allerede har gjort det.
Og så vil han naturligt også have en bevidsthed om at I er i stuen når han ...
... sover på værelset og det synes han ikke er sjovt. Han vil være sammen med jer og han vil tage del i de hyggelige og rare der foregår, når han er lagt i seng. Han ved godt at I sidder i stuen og spiser slik, sidder tæt i sofaen eller måske leger med baby, når han sover og han protesterer naturligt over ikke at måtte være med :)
Her kan det være en rigtig god idé at lave noget praktisk. Det jeg også kalder for "stryge tøj metoden". Først starte med at læse lidt, tale lidt om dagen osv. og så derefter stille jer i nærheden, stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det kan også være at I har noget arbejde der skal laves på computer eller andet, som I så kan sætte jer med, i nærheden af hvor han sover. Det er vigtigt at han kan se jer og høre jer og mærke at I arbejder med noget kedeligt.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at du eller far har noget kedeligt der skal laves, når jeres dreng skal sove. Han ser at der ikke sker noget sjovt, når han er lagt i seng, så han kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Det andet er, at I er tilstede uden at sidde tæt op af ham. I kan tale til ham, berolige og betrygge, men på afstand. Han kan kalde, snakke lidt med jer og I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu, skat" osv. så han hører jer, I er der for ham, men holder fast i at det er sengetid og at I netop er nødt til at få lavet det arbejde I er igang med.
Men derudover giver det jer også mulighed for at gå frem og tilbage til hans værelse. På sigt vil I kunne gå og komme - ikke for at tjekke om han nu sover, men I går frem og tilbage fordi I har noget tøj der f.eks. skal lægges på plads. I har altså et helt andet formål med at gå end at han skal sove. Så i stedet for at sige "du skal sove nu!" og så gå, så kan I sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt".
Det er altså en måde at komme væk fra at sidde hos ham i længere tid hver aften og samtidig få gjort ham tryg ved at skulle sove og synes at det er dejligt og helt okay at skulle være i sin seng :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

