Brev:
Ammestop og søvnfordelingen i løbet af dagen

Kære Helen.
Så er første år med ny baby næsten slut. Det er gået hurtigt her 2. Gang, synes jeg.
I modsætning til mit første barn, har jeg denne gang fået en rigtig ammebaby:) Det har været ret fantastisk. Jeg troede egentlig ikke jeg var særlig vild med at amme, men hvor er det rart, når det går helt uproblematisk.
Jeg ammer fortsat ved sengetid, men min mand kan godt lægge baby uden, selvom hun ofte falder i søvn ved brystet, når jeg ammer. Så har hun sin slyngevugge.
Jeg ammer også om morgenen ved 5 tiden. Så kan hun ligge og halvsove og vi kan trække den en time til halvanden før vi står op. Men bryst kan ikke komme ud af munden i den periode:)
Om natten har min mand overtaget vagten. Min datter sover vist som babyer gør flest – nogle gange skal hun bare have et par vip en enkelt gang, andre gange er hun vågen og halvvågen mange gange. Jeg har konstateret at min mand er rigtig god til ikke at ’forstyrre’ hende, han træder absolut kun til, når hun for alvor ikke kan klare den selv. Det er han bedre til end mig, så der har vi en god fordeling.
Vi nærmer os at jeg gerne vil stoppe helt med at amme.
Hvordan tror du bedst jeg klarer den kl. 5? Er det noget med at stå op når hun vågner og skriger i stedet for at forsøge at få hende til at sove igen? Hun skriger meget! Og hvordan klarer jeg den i forhold til søvnfordelingen i løbet af dagen? Hun ...
... sover pt. 2 lure, skal hun mon have en ekstra så?
Hun bruger ikke sut (vi har forsøgt, hun nægter) eller klud, og hun bryder sig faktisk ikke så meget om at man nusser og tager op og holder om i sovesituationer. Det har været lidt udfordrende, jeg synes faktisk det er svært at lade være, men hun bliver mere vred og grædende, når jeg gør det.
Jeg ved at det er lidt problematisk at vænne min datter til slyngevuggens bevægelser, og hun burde nok også ud af den (har den store). Men jeg var simpelthen så chokeret og slidt ned efter barn nummer et, som græd og græd om natten og aldrig sov, at jeg griber enhver mulighed for ikke at komme i samme situation igen. Og hun elsker den. Men jeg ved det godt – det er en dårlig vane. Ville bare lige sige det:)
Med venlig hilsen mor.
PS: Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej! Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed. Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.