Svar: Ammestop og søvnfordelingen i løbet af dagen
Kære mor
Tusind tak for dit brev og især dine søde ord til mig personligt! Det varmer rigtig meget kan du tro :)
Det er rigtig dejligt at du har oplevet et godt ammeforløb denne gang og dejligt at både din datter og du nyder amning :) Det anbefales at bibeholde amning til hun er 1 år og det vil være passende med to amninger i døgnet nu, hvor hun er 10 måneder gammel ... Men du kan naturligvis godt trappe ud af amning nu, hvis du fornemmer at det passer nu og så sikrer hende mælk på anden vis.
Som jeg læser dit brev så ammer du lige nu slet ikke om dagen og din datter kan således godt sove uden at få bryst. Om aftenen ammes hun inden putning, men også her kan hun sove uden brystet i munden. Det er især tidlig morgen, at hun har brug for brystet og din nærhed og jeg tænker at den bedste måde at komme væk fra morgenamningen på vil være at amme hende mindre og mindre, men stadig lade hende putte sig hos dig.
Start med at tage hende over til dig og læg hende til brystet som du plejer, lad hende falde til ro og forsøg så at trække brystvorten til dig. Lad hende die lidt og træk derefter forsigtigt brystet ud af munden på hende. De første mange gange vil hun naturligt søge brystet igen og så får hun det igen, men stille og roligt forsøger du igen og igen at trække brystet til dig, så hun ammes mindre og mindre. Det kan sagtens være at du skal gøre det 5-7 gange før hun så acceptere at sove uden ...
... brystet i munden.
Samtidig med at du gør dette så sætter du noget andet i stedet - når I ligger ved siden af hinanden og du ammer hende liggende, så kan du holde hånden på hendes hofte og vippe hende lidt frem og tilbage, du kan holde hendes hånd og lade hende mærke at du er der, lade hende holde fast i dig. Du kan stryge hende over håret, kærtegne hende blidt osv. så hun stadig mærker dig og får din nærhed, men så hun stille og roligt lærer at sove uden at have brystet i munden, men kunne nøjes med de andre ting. Så hun på sigt altså kan nøjes med at komme over til dig og sove videre og ikke behøver blive ammet mere :)
Så stille og rolig udtrapning og gøre det igen og igen og igen, så hun lærer det hen af vejen og på en tryg måde.
For at sikre at hun ikke er sulten, vil det også være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød om aftenen, som en del af hendes putteritual. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød der ligger godt i maven og giver mæthed over længere tid :) godnatgrøden serveres adskilt fra aftensmaden. Hun kan f.eks. få aftensmad kl 18, komme i bad kl 19 og få godnatgrød kl 19.30 og så blive putte med bryst inden hun så skal sove kl ca 20. Når hun på et tidspunkt skal ud af aftenamningen kan den erstattes med lidt lun mælk af en kop og en godnathistorie og godnatsang eller det ritual som far allerede har :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

