Brev:
En baby mere?

Hej Helen!
Jeg skriver blot for at høre dine tanker om efterfølgende. Er godt klar over, du hverken skal eller kan komme med et svar.
Jeg er den lykkelige mor til fire skønne børn. Jeg elsker dem utrolig højt og samtidig nyder jeg mine dage sammen med dem og alt hvad der hører med dertil. Jeg synes, vi har en rigtig god dagligdag. Ungerne er meget forskellige og jeg synes, vi i det store hele har fokus på den enkelte og deres forskellige behov. Det siger sig selv at med fire børn i huset er der nok at se til med alt fra vasketøj, til forældresamtaler og legeaftaler, - men vi nyder det i fulde drag!!
Egentlig har min mand og jeg været enige om at vi skulle have fire børn. Ikke fra starten af, men det kom ganske naturligt hen af vejen. Nu er vi så her, hvor jeg hele tiden kan tænke "nu er det sidste gang...". Når jeg som i dag fx har pakket lillemandens vugge væk, fordi han er blevet for stor til den. Vi burde jo sælge den, men jeg kan simpelthen ikke... Og sådan er det også med en masse andre ting; ammepude, tøj osv... Normalt er jeg rigtig god til at skilde mig af med ting og lægger ikke så meget i det materielle, men lige her smerter det mig fordi jeg ikke kan bære, at vi skal have et hjem uden en lille baby. Jeg elsker at være mor og nyder virkelig i fulde drag de ...
... skønne unger vi har, men det er som om, der er en kraftig drift i mig, der dybt og inderligt ønsker at blive ved med det her.
Rent fornuftsmæssigt ved jeg jo godt at vi ikke kan blive ved. Jeg prøver at sige til mig selv, at vi skal stoppe mens legen den er god. Vi kan jo umuligt blive ved, - men bare en mere... Økonomisk er vi godt stillet og har god plads til en mere i både hus og bil, så det praktiske er der langt hen ad vejen styr på. Det er som om jeg hele tiden skal prøve at modarbejde det jeg egentlig har mest lyst til; et barn mere. Jeg skal hele tiden prøve at komme med gode argumenter for at stoppe nu (mere tid til de børn vi har, min mand, mig selv, mit arbejdde osv., nemmere at komme ud at rejse...), men det opvejer bare ikke den stærke lyst, jeg har.
Jeg synes, jeg har den skønneste familie af alle og kan egentlig godt være lidt træt af, at jeg ikke bare kan stoppe nu og glæde mig over det jeg har. Jeg fatter jo slet ikke, at andre folk, der er sunde og raske, har nemt ved at få børn, har ok økonomi osv., vælger kun at få et eller to børn. Jeg synes jo på ingen måder, at vi har mange børn og miraklet er jo lige stort hver gang.
Hvad tænker du? Hvordan kan jeg lære at acceptere, at vi på et tidspunkt ikke skal have flere børn?
Med venlig hilsen
mor til fire
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.