Brev:
En baby mere?
Hej Helen!
Jeg skriver blot for at høre dine tanker om efterfølgende. Er godt klar over, du hverken skal eller kan komme med et svar.
Jeg er den lykkelige mor til fire skønne børn. Jeg elsker dem utrolig højt og samtidig nyder jeg mine dage sammen med dem og alt hvad der hører med dertil. Jeg synes, vi har en rigtig god dagligdag. Ungerne er meget forskellige og jeg synes, vi i det store hele har fokus på den enkelte og deres forskellige behov. Det siger sig selv at med fire børn i huset er der nok at se til med alt fra vasketøj, til forældresamtaler og legeaftaler, - men vi nyder det i fulde drag!!
Egentlig har min mand og jeg været enige om at vi skulle have fire børn. Ikke fra starten af, men det kom ganske naturligt hen af vejen. Nu er vi så her, hvor jeg hele tiden kan tænke "nu er det sidste gang...". Når jeg som i dag fx har pakket lillemandens vugge væk, fordi han er blevet for stor til den. Vi burde jo sælge den, men jeg kan simpelthen ikke... Og sådan er det også med en masse andre ting; ammepude, tøj osv... Normalt er jeg rigtig god til at skilde mig af med ting og lægger ikke så meget i det materielle, men lige her smerter det mig fordi jeg ikke kan bære, at vi skal have et hjem uden en lille baby. Jeg elsker at være mor og nyder virkelig i fulde drag de ...
... skønne unger vi har, men det er som om, der er en kraftig drift i mig, der dybt og inderligt ønsker at blive ved med det her.
Rent fornuftsmæssigt ved jeg jo godt at vi ikke kan blive ved. Jeg prøver at sige til mig selv, at vi skal stoppe mens legen den er god. Vi kan jo umuligt blive ved, - men bare en mere... Økonomisk er vi godt stillet og har god plads til en mere i både hus og bil, så det praktiske er der langt hen ad vejen styr på. Det er som om jeg hele tiden skal prøve at modarbejde det jeg egentlig har mest lyst til; et barn mere. Jeg skal hele tiden prøve at komme med gode argumenter for at stoppe nu (mere tid til de børn vi har, min mand, mig selv, mit arbejdde osv., nemmere at komme ud at rejse...), men det opvejer bare ikke den stærke lyst, jeg har.
Jeg synes, jeg har den skønneste familie af alle og kan egentlig godt være lidt træt af, at jeg ikke bare kan stoppe nu og glæde mig over det jeg har. Jeg fatter jo slet ikke, at andre folk, der er sunde og raske, har nemt ved at få børn, har ok økonomi osv., vælger kun at få et eller to børn. Jeg synes jo på ingen måder, at vi har mange børn og miraklet er jo lige stort hver gang.
Hvad tænker du? Hvordan kan jeg lære at acceptere, at vi på et tidspunkt ikke skal have flere børn?
Med venlig hilsen
mor til fire
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.