Svar: Hvornår kan vi fortælle om sæddonation?
Kære Mor til 4
Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt, sikken fantastisk verden vi lever i - jeg bliver så glad, når jeg læser dit brev. Tænk at I får fire skønne børn og at det kan lade sig gøre, når din mand har været så syg, at der er de muligheder og at I vælger det ... :)
For børnene vil far naturligvis altid være far, det kan ikke være anerledes. Men biologisk vil der jo være andre gener inde over og det kan godt tænkes, at børnene når de bliver teenagere eller voksne og måske selv får børn, vil tænke mere over dette. Det kan naturligvis have noget at sige om I har valgt en åben eller en anonym doner, det kan have noget at sige om alle børn er lavet med samme doner - den situation I står i vil naturligt kunne give forskellige tanker og også forskellige ønsker/behov hos jeres børn.
Jeg er helt enig med jer i at det vil være rigtig godt og meget vigtigt at fortælle jeres børn tingene som de er. Og de skal vide det så tidligt som muligt - hvis jeg skal sætte alder på, så vil jeg sige mellem 2-5 år - de bør vide det før de kommer i skole.
I skal, som I også har gjort for jeres dreng, beskrive helt naturligt og på et nivau, hvor de kan følge med, hvordan børn kommer til og som udgangspunkt fortælle det som om at "I selv har lavet alle børnene" - hos jer er der bare den ene forskel at de små haletudser kommer fra en rar mand og at en læge eller lignende har hjulpet med at få dem op til mors æg ...
Det kan være en rigtig god idé at fortælle ud fra en bog og der findes så vidt jeg ved 3 børnebøger, som behandler eller kredser om emnet:
"Hvor er Karlas far" om to årige Karla, der blevet til ved hjælp af en ...
... sæddonor. Karla forstår det ikke helt, men han må være en flink mand, fordi han har hjulpet mor og Karla så de kunne få hinanden. Den er skrevet af Pia og Karla Olsen.
"Slottet med de mange værelser", som giver et indblik i de mange forskellige måder som børn kommer til verden på. Nogle bliver til på en fertilitetsklinik, andre i soveværelset, nogle børn adopteres. Nogle børn har to mødre, nogle børn har ikke nogen far osv. Den er skrevet af Maruska la Cour Mosegaard og Helene Goldberg. Du finder den i min bogguide under ´bøger for børnehavebørn´.
"Forunderlige familier". Hvorfor synger vi ".. og hjemme venter mor og far ..." når vi synger fødselsdagssang - det er ikke alle børn hvis mor og far bor sammen. Hvorfor har Ester 2 mødre?" osv. bogen giver svar på nogle af de spørgsmål der kan opstå, når man er adopteret, er far og bor alene med sin søn, er familie med sammenbragte børn, er mor der er blevet gravid med donersæd eller er et lesbisk forældre par. Den er skrevet af Gitte Lyngbye og Kathrine Hvidman.
Nogle gange kan det være en rigtig god idé at læse om andre familier og læse om forskelligheder for på den måde at give plads til at jeres familie heller ikke er en "almindelig" kernefamilie - selvom I jo virker sådan og har det sådan :)
Og når jeg anbefale at de får det at vide nu, så er det fordi børn ikke må føle sig snydt, de må ikke føle at I har holdt noget skjult for dem. Og der er altid en risiko for at familiemedlemmer eller andre pludselig taler over sig. De skal vide det, når de er små, så de har en fornemmelse af at "det har jeg altid vidst" :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.