Svar: Hvornår kan vi fortælle om sæddonation?
Kære Mor til 4
Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt, sikken fantastisk verden vi lever i - jeg bliver så glad, når jeg læser dit brev. Tænk at I får fire skønne børn og at det kan lade sig gøre, når din mand har været så syg, at der er de muligheder og at I vælger det ... :)
For børnene vil far naturligvis altid være far, det kan ikke være anerledes. Men biologisk vil der jo være andre gener inde over og det kan godt tænkes, at børnene når de bliver teenagere eller voksne og måske selv får børn, vil tænke mere over dette. Det kan naturligvis have noget at sige om I har valgt en åben eller en anonym doner, det kan have noget at sige om alle børn er lavet med samme doner - den situation I står i vil naturligt kunne give forskellige tanker og også forskellige ønsker/behov hos jeres børn.
Jeg er helt enig med jer i at det vil være rigtig godt og meget vigtigt at fortælle jeres børn tingene som de er. Og de skal vide det så tidligt som muligt - hvis jeg skal sætte alder på, så vil jeg sige mellem 2-5 år - de bør vide det før de kommer i skole.
I skal, som I også har gjort for jeres dreng, beskrive helt naturligt og på et nivau, hvor de kan følge med, hvordan børn kommer til og som udgangspunkt fortælle det som om at "I selv har lavet alle børnene" - hos jer er der bare den ene forskel at de små haletudser kommer fra en rar mand og at en læge eller lignende har hjulpet med at få dem op til mors æg ...
Det kan være en rigtig god idé at fortælle ud fra en bog og der findes så vidt jeg ved 3 børnebøger, som behandler eller kredser om emnet:
"Hvor er Karlas far" om to årige Karla, der blevet til ved hjælp af en ...
... sæddonor. Karla forstår det ikke helt, men han må være en flink mand, fordi han har hjulpet mor og Karla så de kunne få hinanden. Den er skrevet af Pia og Karla Olsen.
"Slottet med de mange værelser", som giver et indblik i de mange forskellige måder som børn kommer til verden på. Nogle bliver til på en fertilitetsklinik, andre i soveværelset, nogle børn adopteres. Nogle børn har to mødre, nogle børn har ikke nogen far osv. Den er skrevet af Maruska la Cour Mosegaard og Helene Goldberg. Du finder den i min bogguide under ´bøger for børnehavebørn´.
"Forunderlige familier". Hvorfor synger vi ".. og hjemme venter mor og far ..." når vi synger fødselsdagssang - det er ikke alle børn hvis mor og far bor sammen. Hvorfor har Ester 2 mødre?" osv. bogen giver svar på nogle af de spørgsmål der kan opstå, når man er adopteret, er far og bor alene med sin søn, er familie med sammenbragte børn, er mor der er blevet gravid med donersæd eller er et lesbisk forældre par. Den er skrevet af Gitte Lyngbye og Kathrine Hvidman.
Nogle gange kan det være en rigtig god idé at læse om andre familier og læse om forskelligheder for på den måde at give plads til at jeres familie heller ikke er en "almindelig" kernefamilie - selvom I jo virker sådan og har det sådan :)
Og når jeg anbefale at de får det at vide nu, så er det fordi børn ikke må føle sig snydt, de må ikke føle at I har holdt noget skjult for dem. Og der er altid en risiko for at familiemedlemmer eller andre pludselig taler over sig. De skal vide det, når de er små, så de har en fornemmelse af at "det har jeg altid vidst" :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig