Brev:
Bange for manden
Kære Helen
Det går rigtig godt med S som bare stortrives og udvikles som han skal. Han er en utrolig kærlig dreng og god til at omgåes andre mennesker socialt. Han er utrolig charmerende, lattermild og humoristisk. Alt i alt det skønneste barn jeg kender ;)
Men som du skriver i din bog om udvikling er han nu som 2,5 årig begyndt at blive bange for ting. Dog er det mennesker han bliver bange for. Fx var vi en dag i hundeskoven med hundene hvor en mand kommer gående imod os. Han prikker S blidt i maven og siger Goddav ;). Han er kraftig og har en mærkelig stemme men en venlig tilgang. Sophus bryder ud i gråd, han dirrer og siger at manden skal gå væk. Vi går videre men min lille dreng var helt utrøstelig. Han sad resten af turen på min arm. Dagen efter kommer hans elskede farfar på besøg. Han ligner af statur den mand vi mødte dagen i forvejen og S bryder ud i gråd, dirrer og siger til farfar han skal gå. Farfar tager det roligt, snakker roligt til S og rækker hånden ud og snart er de bedste venner igen.
Han har siden hen sagt flere gange "S blir bange for ...
... manden" "S bliver bange for farfar". Jeg forsøger at anerkende hans følelse, men fortæller samtidig at farfar jo er hans ven. Til det svarer S "nej farfar ikke min ven, mor!"
Igår da jeg hentede ham i DP fortalte han at han var bange for en forældre som han kender godt.
Spørgsmålet til dig er så, hvordan jeg takler hans snak om at være bange. Jeg reagerer selv roligt, er selv meget udafvendt, men ved ikke hvor meget jeg skal gå ind i det. Jeg vil jo gerne anerkende hans "angst" men samtidig heller ikke dyrke den.
Han er ellers meget tryg og hilser gerne på alle ude i samfundet.
Som sidebemærkning vil jeg bare sige at jeg havde hørt så meget frygeligt om denne alder, men hold fast hvor jeg synes den er pragtfuld! Godt nok er der grænsesætning, fortvivlelsesanfald osv, men jeg synes S er generelt nem. Har ligesom en fornemmelse af at når han får et ja nogle gange, får lov at bestemme nogen gange (inden for rimelighedens grænser), ja så accepterer han også nemmere et nej.
Ja og så alle de ting man pludselig kan sammen - fantastisk.
Kærligst fra S og Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger