Svar: Bange for manden
Kære S og mor
Det er som du har læst i min bog helt almindeligt at børn i din drengs alder bliver bange for forskellige ting - ofte mest for ting de ikke ved hvad er. De kan fare helt samme over en høj lyd, stemmer eller lignende, som pludselig er der, men hvor de ikke kan se hvor de kommer fra. Men de kan også blive bange eller måske mere føle sig utrygge, når de oplever at deres grænser overskrides - og det bliver de f.eks. når en fremmed mad pludselig trykker en på maven - det kunne S ikke lide ...
Og det er okay, han må gerne reagere og han må gerne blive ked af det. Og du gør det helt rigtige, når du netop bevarer roen og anerkender hans følelser og det er meget fint at du, når jeres søn så reagerer på farfar, at du naturligt fortæller at farfar er hans ven - for det er jo rigtigt. Manden er ikke hans ven, men farfar er :)
Vi skal være ærlige overfor vores børn, men når det er sagt, så stadig på en måde, hvor de kan føle sig trygge. Det er vigtigt at vi ikke gør dem ekstra utrygge ved vores forklaring eller handlinger. Hvis din dreng f.eks. ikke vil sove i sit værelse, fordi han er bange for at nogen skal komme ind til ham, så er det fint at berolige ham med et "jeg er her og passer på dig" og på den måde betrygge ham og ikke f.eks. begynde at vise ham at "ingen kan komme ind, ...
... se jeg har sat hasperne på vinduet og låst døren". For hvis du viser ham at du sikrer huset på den måde så bekræfter du at der jo er noget udenfor som vi skal være bange for ...
Vi skal også hjælpe børn med at aflæse andre. Og når han bliver bange for den fremmede mand så handler det nok både om at han trykkede ham på maven og det var grænseoverskridende men også om at han havde en dyb stemme og måske en dyb latter. Her er det vigtigt at forklare at manden gjorde det fordi han syntes S er en sød og dreng, ligesom du i den situation også godt må forklare S at man kan sige "lad vær" eller "stop", hvis nogen gør noget man ikke kan lide. Du kan også forklare ham at nogle mennesker har dyb stemme og andre en høj stemme - du kan prøve at lave din stemme om og tale på forskellig måde og bede ham om at gøre det samme, så I leger med stemmen og stemmeføring og så S på den måde stille og roligt får lidt fornemmelse for at folk med dybe stemmer (som måske farfar) ikke behøver være farlige.
Og så er det rigtig godt at f.eks. farfar tager det stille og roligt, ikke lader sig mærke med at S trækker sig og afviser ham, men bare viser sig fra sin søde og tålmodige side så S kan se at farfar er præcis som han plejer :)
Jeg håber du kan bruge dette videre og ja - 2 årige børn er virkeligt skønne børn! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

