Annonce

Annonce

Svar: Antal amninger - 8 mdr.


6. marts 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Gemma

Det vil være rigtig godt at lade amningen kl 9 være den der forsvinder. I stedet skal her erstattes af et mellemmåltid.

Normalt ammes børn ikke før formiddagsluren i denne alder og netop at lære ham at undvære denne amning lærer ham også at blive puttet uden at få brystet at falde i søvn på ... På den måde vil rutinerne om dagen naturligt også kunne blive overført til om aftenen og det kan være lidt lettere, fordi dit overskud om dagen også er større.

Hos jer er situationen ikke som hos de fleste - jeres dreng sover ikke formiddagslur - men han skal stadig have et mellemmåltid om formiddagen i stedet for mælk.

De tre amninger der ligger tidlig morgen, aften og sen aften kan du godt bibeholde lidt endnu, men stille og roligt skal også en af disse væk - fordi han jo får flaske inden sin middagslur om dagen - ikk´? Flasken inden middagsluren erstatter en amning, så i princippet skal han ammes 2 gange og have flaske en gang. Hvis du vælger også at give flaske inden putning, så skal han kun amme en gang ud over de to flasker ...

Omkring 10 måneders alderen vil de fleste børn trives med 2 amninger eller flasker i døgnet - ofte aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Det vil sige at amningen eller flasken inden middagsluren forsvinder. Hvordan det passer bedst afhænger dog helt af barnet og situationen. Hvis du skønner at din dreng vil trives rigtig godt med mælk ved putning og omkring midnat og derefter kan sove videre og starte dagen med grød, så er det det du gør og dermed den tidlige morgenamning der forsvinder. Hvis du skønner at han ikke spiser så meget sen aften og måske vil trives med mælk aften og meget tidlig morgen (måske kl 04) så gør du sådan. Og måske er du rigtig heldig og han vil trives med amning inden putning og så ...


Annonce

... stadig få sin flaske inden middagsluren og dermed sove hele natten - det er set før, men kan ikke forventes ...

Så formiddagsamningen skal altså væk og så må du prøve at fornemme hvilken amning du umiddelbart skønner han derudover bedst kan undvære - sen aften eller tidlig morgen. Når denne amning skal væk så gøres det bedst ved at trappe ud. Du skal tilbyde ham brystet som du plejer, men afkorte amningen mere og mere ved at trække brystvorten ud af munden på ham. Hele tiden lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Det er her, som skrevet i tidligere brev, en god idé at du fjerner tremmerne fra den ene side af hans seng og koble sengen til din. På den måde kan han lære at sove i egen seng og du kan ligge i din seng, samtidig med at du så kan berolige og betrygge og lige hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten og har brug for det. Altså give ham nærhed og tryghed men uden at give ham brystet :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce