Annonce

Annonce

Brev:

Svært at falde i søvn i barnevognen hos dagplejer


6. marts 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Svært at falde i søvn i barnevognen hos dagplejer

Kære Helen.

Vores søn er som sagt glad for sin dagplejemor, det kan man fornemme på ham når jeg afleverer om morgenen og også når jeg henter. Og jeg har fuld tillid til at han er i gode hænder hos hende. Dagplejemoren har mere end 30 års erfaring og et rigtig godt ry, derfor har jeg også tillid til at hun har forstand på hvad hun gør.

Der er dog lige noget jeg er i tvivl om – og det er ikke så meget noget hun gør forkert. Det er mere nogle dårlige sovevaner som jeg har givet min søn og som nu er svært at få ham vænnet fra. Vi bor i lejlighed og vores søn har kun sovet ude i barnevogn når vi har været på besøg hos andre. Da er han blevet trillet i søvn. Ellers, derhjemme har jeg ammet ham og så er han faldet i søvn. Nu har hans dagplejemor jo tre andre børn hun skal passe og derfor kan hun ikke trille ham i søvn. Vores søn bliver lagt ud i barnevognen som de andre, men det går ikke lige så godt. Den første måned gik det vist ok, han var ikke helt tilfreds, men affandt sig med det. Nu her hvor han er tilbage i ...


Annonce

... dagpleje efter tre ugers ferie, er han, ifølge dagplejemoren meget ulykkelig når han bliver lagt ud.

Det gør jo ondt i mig at få det at vide, og især fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre for at rette op på det. Jeg har jo givet vores søn nogle sovevaner som ikke passer til dagplejen og nu har jeg det virkelig dårligt med at jeg ikke fra starten af har vænnet ham til at blive lagt ned og så lade ham falde i søvn selv, når det nu er på den måde det fungerer hos en dagplejemor. Jeg har bare ikke tænkt over det. Det blev bare sådan at jeg lagde ham til brystet og så faldt han i søvn.

Hvad tror du jeg kan gøre for at prøve at rette op på tingene? Jeg synes ikke jeg kan insistere på at dagplejemoren skal trille rundt med ham (selv om det er det jeg har mest lyst til!) fordi hun har de tre andre børn. Kan jeg på en eller anden måde gøre ham tryg og forberede ham derhjemme. Det her skulle jeg jo have spurgt om for nogle måneder siden, før han begyndte, men jeg havde ikke troet det skulle blive så svært.

Tak for dit svar!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce