Svar: Bideri
Hej med dig
Sidst du skrev omkring bideri, var din datter 13 måneder gammel og bed jer, som jeg så det, ofte i forbindelse med at I nussede og kælede og der var således ofte tale om kærtegn der kammede over. Hos jer er situationen nu en anden og det lyder som om at hun nogle gange bider, fordi hun bliver frustreret, altså når I siger nej og også når hun er træt og har svært ved at overskue forskellige situationer.
Når børn bider, river, kradser, slår og således reagerer meget fysisk overfor andre børn og voksne, så skyldes det ofte at barnet mangler sprog. At barnet har svært ved at give verbalt udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk.
Det er helt almindeligt at små børn på et tidspunk kommer i en fase, hvor de bider - det er således noget de fleste børn og forældre går igennem - ofte mellem 1½-2½ års alderen. Netop det at bide, er naturligt noget som de fleste synes er meget slemt - det er slemt for barnet som bider, men det er også slemt for det barn som evt. bliver bidt. Og som forældre, bliver man ofte forskrækket, når man oplever at ens barn kan finde på at bide og derfor kan man godt komme til at lægge så meget vægt på at få barnet til at holde op, at man kommer til at forstærke handlingen hos barnet - og det er måske det, som er ved at ske hos jer ...
For når hun bider jer, så sætter i hende fra jer, siger "Nej, jeg vil ikke have du bider" og lignende og måske er I havnet hvor I er, fordi I har reageret for voldsomt på bid, der egentlig var ment som kærtegn fra hendes side .. og det at bide er derfor blevet en måde hun lige nu reagerer på.
Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller rigtigt svært. Jeres datter er stadig en meget lille pige, hun kan måske godt sige "nej" og pege på ting hun gerne vil have og også gøre sig forståelig, når der er noget hun ikke vil - men hun kan ikke uddybe sine følelser og ikke sætte ord på sin frustration. Hun kan ikke give udtryk for at føle sig uretfærdigt behandlet, eller føle sig trængt op i en krog og når hun ikke kan sige fra, når hun mangler sprog, så vælger hun at bide i ...
... stedet.
Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra en eller andet man stoppes i - så bider eller slår barnet fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.
Børn kan også bide eller slå i forsvar. Hvis barnet i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn bide eller slå for at komme væk.
Børn kan også finde på at bide eller slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der bider igen, for at lære barnet hvordan det føles, eller forældre som slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)
Det kan også handle om at barnet pludselig får rollen som den der bider og den der reagerer fysisk. Simpelthen fordi der kommer så meget fokus på barnet og bideriet, at barnet bliver holdt fast i dette. Det forstærkes hos barnet.
Nogle børn bider og slår også når og hvis der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed.
Det bedste I kan gøre er at finde ud af, i hvilke situationer hun gør det og så hjælpe hende med at løse problemerne på en anden måde. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at fortælle hende at det er forkert og skælde ud, når hun bider, det er ligeså meget et spørgsmål om at lære hende nye måder, give hende nye redskaber til at løse de situationer, som er svære for hende.
Når I nu ved at det er et problem, så er I derfor nødt til at holde ekstra øje med jeres datter og få en fornemmelse af, hvornår det sker og hvorfor det sker. I første omgang forhindre at hun når dertil hvor hun kommer til at forløbe sig. Hvis I fornemmer at hun skal til at bide jer, så træk jer væk, så hun ikke kan komme til det, så det ikke sker. Hun skal altså ikke nå at komme derud, hvor hun reagerer sådan, men skal allerede inden have en måde at tackle det på, guides og hjælpes. Det er vigtigt at hun får viden om og lærer, hvad det er hun skal i stedet og ikke længere fokus på det hun gør forkert.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

