Svar: Vil ikke sidde på numsen
Kære Christina
Dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om at Karla er en motorisk aktiv pige og måske er det bare sådan hun er, sådan hun lærer bedst ...
Howard Gardner er en amerikansk psykolog, der taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens, der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Og måske er jeres datter kropsligt intelligent, hun lærer ved at bruge sig selv og sin krop og er fysisk igang næsten hele tiden ...?
Hvis hun var "logisk-matematisk intelligent" så ville hun interessere sig for deltaljen og studerer til bunds, hun ville sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen - de børn kender du sikkert også.
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. Og måske forklaringen på hvorfor jeres datter har mere krudt i numsen end I måske har oplevet hos storebror - de lærer forskelligt.
Naturligvis skal I hjælpe jeres datter med at sidde stille og koncentrere sig og lige omkring ...
... middagsbordet kan det være en god idé at I nu fjerner bøjlen fra Trip Trap stolen og lader hende selv kravle op, når hun skal spise. På den måde føler hun at hun selv styrer tingene slag og det kan gør at hun sidder mere stille end når hun skal bede dig om at blive løftet op og ud af stolen.
Det vil også være en rigtig god idé at give hende mad adskilt, gerne få hapsere af gangen, så den ikke virker for uoverskueligt og så du hele tiden kan give hende lidt af noget nyt og dermed bibeholde interessen for at spise. En tallerken inddelt i rum, hvor du lægger et par stykker forskellig mad i hvert rum kan gøre det mere interessant.
Dyp, sovs osv kan være en god idé. Det at kunne dyppe maden inden den kommer i munden kan også gøre det mere spændende at spise og det tager også lidt tid og gør at hun bliver siddende lidt længere.
Og så er det også helt fint at lade hende komme over og sidde hos dig, når hun mister fokus og smage lidt fra din tallerken.
Det der er vigtigt er at du holder fast i at hun skal sidde på sin stol når hun spiser. Så når hun kommer og beder om at få noget mad, så siger du "det må du gerne, du skal lige sætte dig på din stol" og sådan er reglen hele dagen, uanset tidspunkt. Hun kan ikke komme løbende og få noget stukket i hånden eller få en bid af en gaffel og så løbe videre. Hun må gerne få - men hun skal sætte sig på sin stol, og det er sådan det er.
Det kan også nogle gange give lidt ro til at sidde, hvis I inden aftensmaden går en tur. Hvis du laver maden, så kan far imens gå en tur ud med lillepigen, løfte sten og kikke efter regnorme og biller, gå en tur langs vejen og kikke på bilerne, busserne eller tale om hunde, fugle og hvad I ellers kan mødes på vejen. Hvis hun har været ude at gå en lille aftentur og har brugt sin krop, sine ben og også brugt sig selv mentalt, så er lysten til at sidde på stolen større når I så skal spise :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

