Brev:
Ammestop - 23 mdr.

Kære Helen
Jeg står overfor at ville afslutte amningen af mit 4. barn som snart bliver 2 år.
Jeg har tidligere ammet i alt fra 9 mdr til 15 mdr og det har for mig altid været sværere at stoppe end at komme igang. Jeg har kort sagt nydt det. Og det har specielt min yngste datter også. Men nu er jeg ved at savne voksenlivet og synes jeg gør min datter en bjørnetjeneste ved at fortsætte. Hun ammer mange gange i løbet af en dag også flere gange om natten.
Min mand og jeg tog en beslutning om at han ville tage over og køre en weekend i familiens sommerhus med Svigermor som backup og jeg skulle blive hjemme med Carbergolin. Skal sige at min mand tidligere ifm nattevagt har passet hende, men hvor jeg hjemvendt og med mælkefyldte bryster, ikke har kunnet stå i mod.
Og turen til sommerhuset gik godt, faderen fik lov at være sammen med sin datter under nye forhold og det har forstærket deres forhold. Farmor var også på banen og de gjorde begge et stort stykke arbejde. Det var så op til mig at fuldbyrde projektet ved hjemkomsten. Det medicinske ...
... ammestop var ikke specielt vellykket, men jeg tror det har meget at gøre med at jeg ammede så meget.
Men da jeg så min lille pige efter at have savnet hende så.. ja ord dækker ikke.. og føle presset og forventningen om at træde i karakter og stå fast (da det jo også var mit ønske, og de var trætte efter to nætter ned afbrydelser), væltede min verden. Jeg kunne ikke afvise hende efter at have savnet så meget. Så efter hun havde grædt i en halv time og presset og, følte jeg, kritikken af min håndtering, gav jeg op. Jeg følte jeg svigtede hende. Det kom til at handle om helt andre ting.
Nu står jeg jo så rimelig alene om ammestop.
Faktisk vågnede min datter kun en enkelt gang natten efter hjemkomst og jeg tror på weekenden på ingen måde er spildt.
Men hvordan kommer jeg videre?
Jeg har stor respekt for dine holdninger og er taknemmelig for at du har bragt det kontroversielle emne om børns gråd ifm putning op. Det er selvfølgelig forældrene der har ansvaret, men vores børn må ikke miste tilliden til at vi er der for dem.
Med venlig hilsen
Hanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.