Brev:
Brug for et godt råd

Hej Helen
Tak for en rigtig god brevkasse. Jeg har i længere tid fulgt med på sidelinien, men har nu selv et stort spørgsmål som jeg har gået og tumlet rigtig længe med og har virkelig brug for nogle gode råd, da det fylder meget.
Min mand og jeg har en dejlig søn på 6 år. Vi har har et godt familieliv med gode og trygge rammer og vi har begge et godt arbejde og dejlige venner. Det som jeg længe har gået og tumlet med er, om jeg har overskuddet til at få barn nummer to. Min graviditet med min søn var rigtig hård, da det hele startede med at lægerne mente, at jeg havde aborteret i uge 10 pga blødninger, hvilket det så viste sig ved en senere scanning, at jeg ikke havde. Denne oplevelse lagde sig som en angst i mig i graviditeten, fordi jeg herefter blev så bange for at miste ham. Fødslen var meget hård og langvarig, men til sidst kom en sund og velskabt dreng:-)
Jeg var ret medtaget oven på fødslen. Det lykkes ikke at få gang i amningen, så måtte til sidst malke ud, men da jeg iløbet af fire uger efter fødslen havde tabt de otte kilo, jeg havde taget på under graviditeten, samt yderligere 6 kilo måtte jeg til sidst opgive og give modermælkserstatning, for der var ingen energi tilbage i mig.
Min søn sov meget dårligt og var meget ofte ramt af sygdom de første fire år. Selv blev jeg ramt af en meget alvorlig lungebetændelse og var tæt på at dø, da min søn var omkring et år. Det tog utrolig lang tid at komme til hægterne igen og overskuddet lå i lang tid på et meget lille sted, så det var rigtig hårdt for hele familien.
Indtil min søn var omkring de tre år var jeg sikker på, at jeg ikke skulle have flere børn. Flere forskellige ting gjorde, at jeg begyndte at overveje barn nummer to:
- Tanken om kun at skulle opleve miraklet en gang har jeg svært ved at forlige mig med, vi er en meget lille familie, så søskende ville være godt, angsten for at miste min søn samt jeg har sindsygt meget kærlighed at give af. Så kan man spørge hvorfor er jeg så ikke bare hoppet ud i ...
... det?
Grunden til det er, at de år hvor jeg bare intet overskud havde og hvor man bare kæmpede for at hænge sammen sidder stadig dybt i mig. Hvis jeg skal være realist, så ved jeg, at det vil være en rigtig stor mundfuld for mig at få barn nummer to, for jeg synes der er mere end rigeligt at se til med et barn og vil også gerne bevare det dejlige forhold jeg har til min mand intakt, men mit hjerte vil ikke helt høre på mit realistiske jeg, så jeg er fuldstændig delt i to. Det skal siges, at de ting jeg nævner ovenfor kun er en brøkdel af alt det, vi skulle slås med de første fire år af min søns liv, så der er virkelig blevet tæret på energien.
Status er nu, at der er overskud og vi har en skøn dreng der trives og er meget harmonisk og i balance med sig selv. Jeg nyder i fulde drag endelig at have overskud til at gøre en masse dejlige ting med ham og min mand og føler virkelig, at jeg er en god mor. Jeg ved, at hvis jeg kaster mig ud i projekt barn nummer to, så vil det kræve rigtig mange ressourcer af mig, ressourcer som jeg ikke helt ved, om jeg har og jeg vil være rigtig ked af at blive slået helt tilbage igen, når vi nu er nået så langt, men hvor er det svært når fornuften og hjertet siger to forskellige ting. Det er både angstprovokerende at skulle kaste sig ud i projekt barn nummer to, men det er mindst lige så angstprovokerende ikke at gøre det. Selv har jeg ingen søskende, men har verdens skønneste forældre, har haft en rigtig god barndom.
Mit hoved er efterhånden ved at være rigtig godt træt, for spørgsmålet om barn nummer to fylder rigtig meget og jeg er så splittet. Min mand vil gerne have flere børn, men har også forståelse for, hvis ikke der kommer flere. Det skal siges, at biologisk set har jeg stadig noget tid at løbe på.
Jeg ved godt, at du ikke kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre, men hvis bare du kunne hjælpe mig på vej til lidt mere afklaring, så jeg kan finde lidt ro omkring dette.
Endnu engang tak for en fantastisk brevkasse.
Kærlig hilsen mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.