Svar: Hvad er det der kan ske ved et fladt baghoved?
Kære Helene
Tak for dit brev :)
Risikoen for vuggedød er 10 gange højere, hvis barnet sover på maven end hvis det sover på ryggen. Derfor anbefales det at alle børn, sover på ryggen. Det er dog vigtigt at huske, at man skal dreje barnets hoved, så barnet sover med hovedet skiftevis til venstre og højre side. Det lille barns hovedknogler er meget bløde og vil tage facon efter, hvordan barnet ligger med hovedet.
Barnet kan godt have en foretrukken side at dreje hovedet til og her er det vigtigt at man som forældre er ekstra opmærksomme. Hvis barnet sover mere med hovedet til den ene side end til den anden, så er der en risiko for at barnet får en fladhed eller skævhed af kraniet. Det samme sker, hvis barnet altid ligge fladt på baghovedet og kikker direkte frem. Det kan være nødvendigt at man som forældre aktivt går ind og drejer barnets hoved, når det sover.
Også når barnet ...
... spiser, når man bærer det på armene, når man pusler det osv. skal man være opmærksomme på at barnet ikke har en ensidig drejning af hovedet. Hvis man f.eks. kun ammer fra et bryst eller giver barnet flaske med den samme hånd, ja så kan man risikere at barnet får en fladhed af sit hoved.
Nogle børn får også problemer med stramning af halsmusklerne i den ene side og det kan være nødvendigt at give barnet fysioterapeutisk behandling, hvor denne stramning med øvelser løsnes op. Har banet udtalt fladhed eller skævhed af kraniet kan det nole gange komme på tale at henvise til børneafdeling, hvor man kan vælge at behandle barnet med en speciel hjelm.
Det skader normalt ikke hjernen at barnets kranie er skævt eller fladt, der er tale om et kosmetisk problem - men det er naturligvis synd for børn, hvis de vokser op med skæve hoveder ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

