Svar: Baby vil ikke passes
Kære bekymrede forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Man kan ikke hærde et barn positivt ved at sende det ud til andre mennesker eller ved at sende det fra favn til favn, for at blive passet. Det vil således ikke styrke jeres dreng, at I nu begynder at lade farmor eller andre passe ham, fordi han skal i dagpleje.
I styrker ham ved at være der for ham og hele tiden vise ham at I er der, at I ikke går fra ham, at I ikke forlader ham. Han er så lille at han ikke forstår hvor I er, når han ikke kan se jer. Han føler sig naturligt forladt af jer, når I går og han kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer, - for ham er det tryggeste i verden, mor og far, bare gået ... Og selvom farmor er sød og rar og selvom dagplejer vil være sød og rar, ja så er det ikke det samme som at være hos far og mor.
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer ham hver dag. Jo mere man er sammen, jo bedre man lærer hinanden at kende, jo større tilknytning vil der naturligt være.
De første tegn på at jeres dreng har knyttet sig til jer, er at han føler jer med øjnene, når I bevæger jer rundt. Han smiler også mere til jer end til fremmede og bliver han ked af det og skal trøstes, så falder han naturligt bedst til ro i mors eller fars arme. Han kan ikke ret godt kunne trøstes af fremmede.
Et andet vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig og det er netop det du oplever, når I f.eks. i mødregruppen, eller når I har været i svømmehallen eller andre steder - at han smiler og ler, når han er hos dig, men protesterer, når du giver ham over til en anden.
Når I er et fremmed sted, så har han brug for at studere stedet, omgivelserne, de andre personer osv. fra jeres skød. Og i takt med at han bliver mere og mere tryg, vil han stille og roligt turde undersøge omgivelserne lidt på egen hånd. Han vil begynde at krybe og kravle, bevæge sig lidt omkring, dog hele tiden samtidig også holde øje med hvor mor eller far er, så han kan søge tilflugt hos jer med det samme. Når han er hjemme, vil han naturligt være mere modig, men er der gæster vil mønsteret være lidt det samme.
Det er altså et sundhedstegn, at jeres dreng tydeligt viser behov for at have jer, sin mor og ...
... far som sin sikre base og det er ikke fordi han ikke vil passes eller fordi han er humørsyg, tester jer eller andet. Han reagerer som et helt normalt barn skal reagere og det er som sagt vigtigt at I ikke presser ham i favnen på en anden.
Hvis farmor gerne vil på banen, så er det vigtigt at I bruger rigtig meget tid sammen og at farmor f.eks. skifter ham, giver ham mad osv. imens du er lige ved siden af. Så det er ikke et spørgsmål om at han skal overlades til farmor, men et spørgsmål om at farmor stille og roligt kan overtage noget af det I plejer at gøre og at det sker trygt med jer opmuntrende og betryggende. Så de to også lærer hinanden at kende og han derfor vil være tryg ved at I en dag lader farmor passe ham et par timer.
Når han skal i dagpleje, så er det fordi han er nødt til det. I starter på arbejde og der er ikke anden mulighed - og det bliver naturligt hårdt for ham. Især fordi han er i separationsfasen og netop øver sig i at være lidt adskilt fra jer. Det bedste I kan gøre er at give ham ro og tid til indkøring og jeg vil anbefale at I forsøger at følge en indkøringsplan der ser således ud:
2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være. Så han er helt tryg ved stedet.
2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på dagplejer, der så trøster og hjælper ham videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.
2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når jeres dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)
Det vil blive for meget for ham hvis han både skal vænne sig til at blive passet af farmor og også skal vænnes til dagpleje. Det kan han ikke overskue.
Det kan også være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagene. At sige farvel, når f.eks. far kører, vinke i vinduet eller lignende og forsøge at efterligne den situation som jeres dreng vil opleve i dagplejen, når I skal aflevere ham der.
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

