Svar: 3 lure om dagen?
Hej med dig
Det kunne måske hjælpe dig at arbejde på at få din datter til at sove lidt længere middagslur. Lige nu sover hun 1 ½ time og hvis hun nu kunne lære at sove 2 timer, så vil hun også kunne sove sin eftermiddagslur lidt senere og dermed ville tiden inden putning til natten ikke blive så lang.
Du kan evt. trille hende en lang tur i barnevognen midt på dagen for på den måde at holde hende sovende, eller du kan forsøge at lægge dig med hende, for at se om det at I sover sammen vil gøre at hun sover lidt længere ..
Du kan også forsøge at putte hende lidt senere hele dagen igennem, for at se om du kan skubbe lidt til hendes rytme, som du også selv er inde på, men det er ikke sikkert at det virker, når hun ikke er ældre. Du kan dog prøve, så hun f.eks. først sover formiddagslur mellem 9-10, middagslur mellem 12-14 og så sin tredje lur mellem 16-17.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng og vågner så mellem 6.30-7 som nu, ...
... hvor I står op
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Sen morgen 8.30-9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 12-14
Eftermiddag 15.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også om eftermiddagen.
Sover dagens 3 lur mellem 16-17
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder derefter at kunne sove uden yderligere amning til næste morgen tidlig.
Hele den rytme dagen har, indtaget af mad, mælk inden hun skal sove osv. vil naturligt også påvirke hendes søvn, så jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

