Annonce

Annonce

Brev:

Stadig meget uro om natten


15. marts 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Stadig meget uro om natten

Hej Helen,

ja, så er jeg her igen.

Jeg skrev til dig for noget tid siden, da vi havde store natlige problemer med vores, dengang, 17 mdr. gamle datter. Nu er hun næsten 20 mdr og det har ikke ændret sig synderligt.

Hun vågner stadig om natten og vil ind til os. Det fungerer bare ikke, da hun roder rundt, sparker, slår og kaster sig ned oveni os. Hun kan slet ikke finde ro. Hun bliver edder hysterisk, hvis vi lægger hende tilbage i egen seng. Hun kan stadig holde os vågne i flere timer.

Hun bliver puttet imellem 19:30 og 20:00. Nogle gange sover hun med det samme og vi hører hende ikke, men andre gange kan vi rende inde hos hende hele tiden, indtil hun falder i søvn af udmattelse. Hun vågner så på alle tidspunkter imellem 23 og 05:00.

Mine kollegaer (klååååge mennesker) mener, jeg skal give hende en kold tyrker og lade hende skrige - både om aftenen og om natten. Jeg NÆGTER at lade mit barn skrige ...


Annonce

... sig i søvn!

Jeg er så træt, da det er mig, der tager det største slæb. Jeg kan ikke sove på sofaen, hvis jeg kan høre hende og jeg kan heller ikke få mig selv til at overlade det trælse arbejde til min mand, da jeg vil føle dårlig samvittighed over, at han har hende selv. Vi har forsøgt, men hun ligger bare og kalder på sin mor... :-(

Ellers er hun en velfungerende lille gøj, der har omkring 350 ord og som griner dagen lang. Kærlig, omsorgsfuld og humoristisk. Hun sover imellem 2 og 3 timer hos dagplejen og spiser godt. Vi kan dog tydeligt mærke forskel på en god og dårlig nat.

Hvad skal vi gøre? Det er begyndt at tære på vores ægteskab, da vi aldrig har frihed til at slappe af, fordi hun kan vågne hvert øjeblik og ødelægge freden.

Skal vi vente og se, hvad der sker eller skal vi være mere konsekvente og tage kampen? Og hvordan?

Med venlig hilsen en mor, der ikke længere kan huske sit navn... zzzzzz!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce