Annonce

Annonce

Svar: Stadig meget uro om natten


15. marts 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Det er ofte 2-4 måneder natteuroen står på i denne alder - så der er mulighed for at det vender ... :)

Det I skal være opmærksomme på er ikke at få skabt nogle dårlige vaner, som f.eks. at I går ind og giver hende sutten i munden hver gang hun vågner, for så vil I kunne komme ind i en vane, hvor hun vågner hver gang hun taber sutten og naturligt regner med at I kommer og giver hende den .. I skal naturligvis være der for hende, trøste og berolige hende osv. men I skal overveje, hvad I gør og hvorfor.

Og nej jeg er ikke tilhænger af at I bare lader hende ligge og græde. Der er en grund til at hun græder og det er vigtigt at finde ud af hvorfor.

Du skriver "hun vågner stadig om natten og vil ind til os" og du siger at det ikke fungerer, fordi hun sover for uroligt og det forstyrrer jer - det forstår jeg godt. Du skriver også at hun bliver "edder hysterisk" når I lægger hende tilbage i egen seng og det tyder jo på at hun vitterligt har brug for at vide at I er der, brug for at mærke jer eller kunne se jer, brug for at føle at hun ikke ligger alene. Og det er et behov, som jeg synes man skal lytte til.

I kan overveje om hun skal have lov til at sove i soveværelset i en periode. Enten i sin egen seng eller måske på en madras på gulvet. Det kan give dig mulighed for at holde hende i hånden eller bare sige "shh-ssh, jeg er lige her, sove nu", så hun hører at hun ikke er alene, at du er der og samtidig kan du blive i din seng, du behøver ikke rejse dig og gå ind til hende flere gange om natten. Hun lærer også at sove om natten og oplever ikke at blive flyttet ind i seng og dermed væk fra jer, som hun tilsyneladende reagerer meget på lige nu.

Nogle forældre har også gavn af at tage en madras ind på børneværelset som de så sover på i en periode. På den måde lærer barnet at det at sove foregår i værelset og at man ...


Annonce

... ikke kommer ud af værelset i løbet af natten. Når man som voksen ligger på madrassen kan man på samme måde sige "jeg er lige her, sove nu, nat-nat" eller lignende så hun hjælpes til at komme videre i søvnen og på den måde mærker at hun ikke er ladt alene.

I skal naturligvis sikre jer at hun ikke sover så uroligt og har så mange opvågninger, græder osv. fordi hun har ondt - det kunne være problemer med f.eks. ørerne.

Når I putter hende, så skriver du at hun nogle gange sover med det samme og andre gange skal I rende inde hos hende hele tiden. Det er stadig vigtigt at du i forbindelse med putning sikrer at hun er fuldstændig tryg og roligt. Hvis ikke hun falder trygt i søvn, så vil hun heller ikke sove så trygt og roligt om natten ... Prøv også at lægge mærke til om der er sket ændringer i dagen, måden hun puttes på osv. de gange hvor hun rent faktisk sover fint i forhold til de dage, hvor hun har svært ved både at overgive sig til søvnen og sove om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De aftener, hvor hun har brug for at du er der, skal du prioritere at være der, gennemgå dagen med hende, læse for hende osv. Og det er for børn i denne alder vigtigt at vide at vi er der, så i stedet for at gå frem og tilbage, og tingene trækker ud i timer, så er det du skal bruge "stryge-tøj-metoden", som jeg har beskrevet for dig før.

Lige nu lyder det som om at I er gået så meget frem og tilbage, at hun ligger og holder øje med om I går fra hende, når I sidder hos hende og derfor ikke vil sove. Og samtidig, når I så går, så kan hun ikke lægge sig til at sove, fordi hun ligger og holder øje med om I nu kommer tilbage igen. Det er vigtigt at hun kan stole fuldt på at I er der for hende og når I går, så er I kun kortvarigt væk - f.eks. for at hente noget vasketøj eller lignende. Men som udgangspunkt er I der! :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce