Annonce

Annonce

Brev:

Lavt selvværd-præstationsangst


15. marts 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Lavt selvværd-præstationsangst

Hej Helen.

Jeg håber du kan hjælpe mig med vores dilemma.

Forleden dag kom en af pædagogerne i børnehaven og sagde at C har lavt selvværd og lidt præstationsangst og vi skulle være opmærksomme på at booste det, (????) og ikke presse hende til noget hun ikke vil. Øh, det kunne de jo godt har sagt have sagt noget før, tænker jeg. Det skal lige siges at hun (pædagogen) hele tiden har rost hende for at være så meget med og meget dygtig af sin alder og slet ikke var bekymret for hende, når nu hun skal i "storebørnsgruppen" efter sommerferien. Så det kommer lidt som et shock, vi ved godt hun er en meget forsigtig pige, det har hun været siden hun var helt lille. Selv da vi var i mødregruppe i sin tid, blev hun meget ked af det, når de andre børn kom for tæt på hende.

Som jeg også har skrevet til dig tidligere søger hun også helst os voksne end andre børn (det er så blevet MEGET bedre:-) ).

Hun kan sagtens lave "ballade" i børnehaven sammen med de andre piger og hun har også "kærester";-), så det er ikke fordi hun kun leger for sig selv, men bliver hun afvist af nogle af de andre bliver hun ked af det, og vil så ikke spørge dem igen. Hun har også tit nogen med hjem eller er hjemme hos andre efter børnehaven.

Hun går til dans sammen med en af pigerne fra børnehaven og der er et afslutningsshow i maj mdr. Men det vil hun ikke med til. Og grunden til det er helt sikkert at det show hun var med til sidste år, blev lidt af en dårlig oplevelse for hende, pga. ...


Annonce

... vi lige 14 dage før havde fået lillesøster og derfor kunne jeg ikke være med til generalprøven om formiddagen og musikken var så høj under showet at jeg måtte gå ud med lillesøster. Og alt det var hun MEGET ked af. (Hun græd på scenen mens hun/de dansede).

Da vi så kom hen over sommerferien og dans skulle starte op igen, ville hun ikke fordi hun ikke ville med til showet. Vi sagde at man ikke behøvede at deltage i det, bare fordi man går til dans. Hun elsker når hun er derovre, og griner og pjatter rigtig meget, så det er ikke fordi hun ikke kan lide det. Og så er hun også rigtig dygtig til det (det siger hendes danseinstruktør også).

Men nu hvor afslutningen nærmer sig, vil hun ikke.

Her er mit spg. så skal vi "presse" hende til det?

Jeg tænker at det vil booste hendes selvværd at få en succesoplevelse med det i år, eftersom vi får passet lillesøster og jeg så er sammen med hende hele dagen og også hjælper hende med tøjskift og står bagved tæppet oppe på scenen, så jeg er med hende hele vejen.

Jeg synes jo det er synd for hende, for når hun kommer ud fra dansetimen er hun bare så glad og bliver tydelig stolt, når jeg roser hende for hendes dans.

Jeg håber du kan komme med et godt råd.
Og synes du hun lyder som en med lavt selvværd??

Vi roser meget og har ALDRIG sagt til hende: "det kan du ikke" eller "ej det er ikke godt" eller noget i den stil.

Så vi ved ikke helt hvad vi ellers skal gøre for at booste det.

Med venlig hilsen
Charlotte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce