Brev:
Mad i hvilket tempo?

Hej Helen!
Jeg har lige et par spørgsmål ift kost til vores pige på 5½ mdr...
Det er jo en stor og spændende (og lidt forvirrende) verden at træde ind i med alt det her nye mad;-) Jeg ammer hende stadig - og har altid kun gjort det (vi har ikke haft held med flaske desværre - på trods af utallige forsøg, da hun ikke tog nok på i perioder).
Lige nu får hun majsgrød med enten sveske- eller æblemos ovenpå til frokost - det er der vi er nået til, og det vil hun gerne have. Vi har nu i to dage forsøgt med kartoffel/gulerodsmos (kamoufleret med lidt sveske for genkendelighedens skyld) til aften - og det går også nogenlunde. Jeg synes dog, at det er svært at vide hvor hurtigt man må/skal gå frem med mængder og måltider...? Hendes mave skal jo følge med, og kan læse mig til i din "madbog" (som jeg iøvrigt er glad for!), at det jo stadig er mælken, der er vigtigst.
Om natten vågner hun desværre efter alt mellem 1-3 timer i vuggen og roder rundt og ender efterhånden ovre i sengen hos den trætte mor, hvor vi så halvsover resten af natten. Vi har tænkt at hun måske er sulten - så vi har prøvet nogle aftener at give lidt "godnat-grød" - og en enkelt nat sov hun 3 timer i streg hele natten... men ak - de andre nætter, ...
... har vi ikke mærket nogen forskel.
Må vi give grød der om aftenen - eller kan maven/fordøjelsen ikke følge med så?
Hun har ellers normal afførring. Jeg kan også læse i din bog at man ved 6 mdr kan indføre havregrød/øllebrød om morgenen - er det noget vi SKAL ift alderen og hendes kostbehov - eller hvilke tegn skal jeg kigge efter for at se, om hun er klar til et morgenmåltid også?
Ift når hun bliver de 6 mdr her om en 2½ uges tid - må middagsmåltidet stadig være grød - eller skal både middags- og aftenmåltidet være grøntsagsmos, som du skriver? Ryger grøden helt ud - bortset fra om morgenen? Generelt synes jeg, det er svært at vide - hvornår jeg kan introducere hende for rugbrødsskorper, agurkeringe osv - om jeg kun skal følge alderen - eller hvilke tegn/signaler jeg skal se efter... eller om det først er når hun er oppe på 3 daglige måltider...
Åh, alle de bekymringer! Vi vil jo så gerne have et alt-spisende barn, der ikke er smags-forskrækket ift krydderier osv - så hvornår må/skal man tilsætte lidt af dem i mosen?
Det blev til et langt brev alligevel...
Håber du kan hjælpe. Er desuden meget glad for alle dine bøger - de bliver tit brugt som opslagsværker og til inspiration;-)
Med venlig hilsen
Nadia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.