Brev:
Mad og måltider
Kære Helen.
Min datter på 8 måneder udvikler sig med lynets hast for tiden i forhold til mad og måltider. Jeg føler ikke helt jeg kan følge med og er meget forvirret omkring hele mad-situationen.
Jeg synes hendes appetit svinger utrolig meget, og jeg har svært ved at finde ud af, hvad hun egentlig vil have at spise – og hvornår hun vil have det. Der er meget frustration omkring måltiderne – både hos hende og mig. Jeg tror min datter er frustreret fordi, det er svært/ubehageligt at spise nye fødevarer, og fordi jeg ikke helt forstår, hvad hun vil have - eller om hun er mæt. Jeg bliver meget frustreret, fordi hun tit siger nej tak til maden når hun – efter mit hoved – burde være sulten eller tørstig. Her taler vi om 3-4 timer uden mad, og hun siger nej tak til en flaske fx.
Jeg synes ellers at jeg havde meget godt styr på måltiderne, og at de var indkørt i en god rutine, men det smuldrer meget lige nu.
For det første vil hun ikke længere have mælk (hun får flaske) inden hver lur. For kort tid siden fik hun fire flasker – formiddag, eftermiddag, aften og nat. Men mange dage er vi nu kun nede på to – omkring 300 ml. Det er ikke kun fordi, hun er mæt, når jeg tilbyder hende den (nogen dage er det), for jeg har prøvet at tilbyde hende den, hun takker nej, jeg lægger hende til at sove uden, og så vågner hun efter 30 min. og er ved at dø af sult. Så vil hun gerne have mælk, men vil ikke sove mere!
Den eneste flaske hun suger med velbehag er den om natten. Og den skal vi vel egentlig væk fra på dette tidspunkt, skal vi ikke?
Jeg er begyndt på de sidste par dage at give hende frugtmos inden luren, hvis hun ikke vil have mælken, for noget skal hun jo have i maven.
Er det normalt på dette tidspunkt, ...
... at mælken er helt ved at forsvinde og hvad så med væskeindtaget? Hvor meget vand skal hun så drikke ved siden af? Synes du jeg skal fjerne mælken om natten på dette tidspunkt?
Det andet jeg døjer med er, at min datter endnu har svært ved at tygge og synke. Hvis ikke maden er meget blød, så virker det som om, hun oplever at blive kvalt, når hun synker og bliver meget ked af det. Så udover mos og grød, så får hun kun: Jordbær, banan, rugbrødsbidder som er vædet lidt i mælk og meget små smagsprøver af min mad. Men hun gider ikke særlig meget af det, så det bliver aldrig til et helt måltid på den måde – ikke engang til et mellemmåltid. Så jeg synes ikke, hun udvikler sig særlig meget der.
Jeg skal putte alt i munden på hende – vel fordi det er så småt. Hun kan godt samle bidderne op og lege med dem i hånden, men de kommer ikke ind i munden. Så her bliver hun jo også frataget en udviklingsproces.
Hvordan kommer jeg videre herfra uden at få givet hende mad som hun oplever eller reelt får galt i halsen? Jeg er meget bekymret for netop det, så jeg sætter nok også selv en bremser for udviklingen. Jeg mangler en del inspiration til retter som udfordrer lidt i deres konsistens uden at det bliver for ”farligt”. Og oplever samtidig at min datter er kræsen og meget ofte takker nej til nye retter og konsistenser. Måske mest det sidste.
Dagen svinger som sagt meget men sådan her ser måltiderne nogenlunde ud:
4.30: 200 ml MME
7.00: Risgrød
9.00: Forsøgt mælk – for det meste frugtmos (100g) + lur
12.00: Lidt rugbrødsbidder + Kartoffelmos og grøntsagsmos eller grød
14.30: Forsøgt mælk – rest af noget tidligere fra dagen eller frugtmos + lur
17.00: Kartoffelmos, grøntsagsmos og kød
19.30: 80-150 ml MME
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.