Svar: Ammestop og lære at falde i søvn selv. Hvordan?
Kære Sarah
Det er dejligt at høre at indkøringen i vuggestue er forløbet godt :)
Der er flere hensyn at tage i forhold til ammestop - der er natuligvis hensynet til jeres datter og hendes savn i forbindelse med pludseligikke at blive ammet mere. Det vil være svært for hende, for hun er som du skriver, naturligt meget bevidst om brystet og vil ikke kunne forstå, hvorfor hun pludselig ikke må få bryst mere.
Men der er også hensynet til dig og en ting er at du ammer et par gange om natten, ofte ammer du også et par gang i løbet af dagen, - i hvert fald i weekenden og det betyder at du stadig må have en del mælk. Hvis du stopper fra den ene dag til den anden, så risikerer du at få en brystbetændelse, fordi du producerer en masse mælk, som ikke kommer ud af brystet ...
Det kan godt være svært for din datter at finde ud af, at hun nogle gange må amme og andre gange ikke må. Hun kender ikke klokken og vil naturligt ikke kunne forstå denne forskel. Hun vil bare have brystet, som hun kender godt og er helt tryg ved. Men af hensyn til dig og at din krop også skal kunne følge med og så fordi din datter i forvejen faktisk godt kan klare sig uden brystet i dagtimerne, når hun er i vuggestue, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at du allerede nu holder op med at amme hende om dagen, når det er weekend.
Hun skal altså puttes som hun også bliver puttet i vuggestuen og mælk om dagen er slut. Hun kan i stedet få lidt mælk af en kop og en banan eller lignende, når hun skal sove, så hun får noget i maven og du kan køre hende en tur i barnevognen, så hun kan kikke på verden og på den måde glemme brystet lidt, når det er puttetid :)
Om aftenen skal hun have et nyt ritual og det bør lige nu sættes sammen med amning. Så når hun ammes om aftenen, så synger du f.eks. også en sang eller læser en historie for hende eller lignende. Altså et nyt ritual lige nu sammen med amning, men som i påskeferien, så ændres på den måde, at amningen igen erstattes med lidt mælk af en kop. Ritualet vil altså i påskeferien være som det plejer at være, med den undtagelse at amningen er slut og behovet for mælk gives af kop.
Det er altså ikke et spørgsmå om at gå fra det ene til det andet på en gang, men om hele tiden at skabe glidende overgange, så når noget ...
... trappes ud, så sættes noget andet mindst ligeså dejligt i stedet :)
Om det er far eller mor der skal på banen, afhænger helt af hvordan I fornemmer at det vil virke bedst for jeres datter. Nogle gange er det en rigtig god idé at far tager over, fordi han af gode grunde ikke kan amme og så vil hun acceptere det bedre end hvis mor forsøger at putte. Ligesom hun også acceptere ikke at blive ammet i vuggestuen. Andre gange vil hun slet ikke kunne acceptere var, men vil græde og være helt ulykkelig, hun vil ikke kunne forstå hvorfor du ikke putter hende, når du er hjemme og kan gøre det - og så skal du naturligvis putte hende, men holde fast i at det er uden brystet. Hun får sin mor og masser af tryghed, putter hos dig, mærker dig, du holder i hånden, læser, synger osv. som du plejer, men brystet er slut.
Det kan være en god idé at holde fast i at hun fortsat puttes i egen seng på eget værelse, fordi det er sådan hun falder i søvn lige nu og det er et ritual hun kender og er tryg ved. Derfor skal hun stadig puttes der. Det vil sige at du når du starter med at skabe nye rutiner f.eks. ammer hende og derefter putter hende i seng, hvor hun så ligger imens du læser for hende og synger for hende og holder hende i hånden. Og når du så ikke ammer, så giver du mælk af kop og putter hende præcis som hun plejer i egen seng.
Hvis hun rejser sig igen og igen, så prøv at få hende selv til at lægge sig, så det ikke er dig eller far der lægger hende ned hver gang. Det at hun selv lægger sig vil gøre sandsynligheden for at hun bliver liggende større.
Det vil være en rigtig god idé at indføre et godnatbad om aftenen og også meget gerne en godnatgrød. I kan f.eks. spise aftensmad kl 18, hun kan komme i bad kl 18.30, få godnatgrød kl 19.30 og blive puttet med godnathistorie kl ca 20. Det kan godt være en god idé at putte hende en lille smule senere end I plejer, så du er sikker på at hun er parat til at sove, når hun puttes - uden at hun når at blive overtræt :)
At du begynder at gå rundt med hende, vugger hende eller lader hende sove hos jer, kan som du er inde på give en ny uhensigtsmæssig vane - så når hun lige nu fint kan sove i sin egen seng og har et fint ritual omkring det, så hold fast i det :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

