Svar: Store børnegrupper
Hej med dig
Det lyder som om at jeres datter er en stærk pige, der kan rigtig meget og som har mange ressourcer, men det lyder også som om at hun i større forsamlinger har det lidt svært ... Hun er dog rigtig god til at sætte ord på sine følelser og forklare hvad der sker og det er en enorm styrke, som hun naturligvis skal anerkendes for. For det er rigtig rigtig fint, at hun kan mærke på sig selv hvad det er der er svært og hvorfor hun nogle gange reagerer som hun gør, det er meget flot når man tænker på at hun ikke er ældre end hun her.
Det samspil hun har med sin omverden - med jer, med børnene, med pædagogerne i børnehaven, vil naturlit have betydning for styrken af de følelser der kommer på banen. Hun vil naturligt ofte reagerer voldsommere, når hun ser jer eller er sammen med jer, fordi hun ved at kærligheden mellem jer er stor og at hun derfor kan reagerer anderledes sammen med jer. Nogle gange vil hun klynge sig og holde fast i dig, vil rent fysisk ikke give slip, andre gange vil hun f.eks. klare det fint indtil hun ser jer (som til børnehavens forestilling), hvor det at I kommer, gør at hun så ikke kan "holde facaden" længere, fordi det er rigtig svært for hende.
Med at "holde facaden" mener jeg at "holde sammen på sig selv". For der er rigtig mange ting der spiller ind - det er ikke kun at skulle kunne de rigtige replikker eller kunne teksten eller dansetrinene, det er også hele optakten, planlægningen, forældrene der begynder at komme, børnene der reagerer forskelligt, lydene, stemningen, den stress der naturligvis også er - hun påvirkes af det hele og det er en situation, som på mange måder er ny og derfor også usikker.
Det betyder ikke at I skal blive væk, for hun har brug for at I er der og at I kommer til de arrangerede ting. Men nogle gange vil det være rigtig godt at I forsøger inden at gennemgå, hvad der skal ske, så hun ved det. Det kan også være en idé, når I skal besøge familie osv. hvor verden bryder sammen i bilen, fordi rottehalerne så er forkerte. Det er sandsynligvis ikke rottehalerne, men det er dråben der lige der får bægeret til at flyde ...
... over. Det er der at det hele bliver lidt for meget og det udtrykker hun så med irritation eller gråd over hår og spænder.
Det bedste I kan gøre i disse situationer er at lytte og anerkende. Bevare roen og gøre det I gør - det ser fint ud, men det er også fint uden. I en sådan situation er det sandsynligvis svært for hende at sætte ord på, hvad det egentlig er, for det er nok mere spændingen og usikkerheden over det hele, som er svært og som gør at det hele kammer over lige der og her er I nødt til bare at lytte og betrygge. Det går fint alt sammen og I får en dejlig dag og har hinanden :)
Med hensyn til aflevering i børnehaven og morgensang, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det vil kunne hjælpe hende, hvis I en overgang afleverer hende som en af de første. Måske kan hun spise morgenmad i børnehaven - mange steder kan børn få morgenmad, hvis de kommer før kl 8 ... Det vil for det første gøre at hun har noget at tage sig til, når hun bliver afleveret. Hun skal sætte sig ved bordet og spise morgenmad og hun ved på den måde hvad hun skal gøre af sig selv og kommer naturligt igang med dagen. Og når det så er tid til morgensang, så har hun haft tid til at lande og de andre børn er kommet til. hvis hun er der fra starten og du her er gået, og hun naturligt er igang med dagen, så vil det sandsynligvis være lettere for hende, at deltage i morgensang.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på om ikke jeres datter måske hører til det man kalder for et særligt sensitivt barn ...? Læs evt. bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron. Særligt sensitive børn er født med en tendens til at blive mere overvældet af stimuli end andre. Det kan være lys, lyde, lugte, berøring og at skulle være i større forsamlinger. De bliver ofte set som overfølsomme, sarte, ængstelige eller lignende, men det er de ikke - de opfanger og bearbejder bare stimuli mere intensivt end gennemsnittet. Derfor er de ofte også kreative, begavede, dybsindige og har en meget stor indlevelsesevne .. Jeg synes du skulle prøve at læse lidt om dette :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

