Svar: Nul grød og frugtmos
Kære Karina
Tak for dit brev :)
Du skal naturligvis sikre dig, at din datter ikke afviser grøden, fordi hun er blevet for mæt af mælk. Det er vigtigt at hun får mælk, men det skal være i en mængde som levner plads til også at få grød - ligesom det også er vigtigt at børn ikke får så meget grød og mos, at de afviser mælken ...
Du skal også prøve at finde ud af om det er smagen hun ikke bryder sig om. Hvis du laver grøden selv og bruger modermælkserstatning, så skal du måske forsøge med en anden type erstatning, som hun bedre kan lide. Du kan også forsøge at bruge lidt sødmælk, dog max 1/2 dl. så hun ikke får for meget komælk.
Nogle gange kan det være en god idé at forsøge med færdiglavet grød, altså pakker du køber som skal blandes op med enten vand eller mælk - det fremgår af pakken. Nogle børn kan bedre lide de færdiglavede grødprodukter end de hjemmelavede og det er helt okay. Det vigtigste lige nu er at hun spiser og forbinder det at spise med noget ...
... rart og lærer at spise grød.
Det samme gælder frugtmosen. Måske laver du frugtmos selv og det kan nogle gange godt blive lidt surt i smagen, hvorfor hun ikke bryder sig om det. Prøv at lave min papaja og æblepure og vælg søde danske økologiske æbler, - så smager den rigtig godt. Prøv også med sveskemos, som ofte er naturligt sødt i smagen. Og så er det også en rigtig god idé at forsøge med frugtmos fra glas, evt typer med banan, som også kan gøre smagen lidt mere rund og sød og mindre syrlig. Varmebehandlingen af frugtmosen gør også nogle gange at de typer man køber på glas virker sødere - selvom de ikke er tilsat sukker! :)
Fortsæt med frugtbåde i hånden som hun selv kan sidde og sutte på og på den måde stadig vænne sig til frisk frugt og smagen af frugt.
Du kan også godt prøve at komme lidt gulerodsmos eller lignende på en grød for at se om hun kan lide det og på den måde få lidt grød i hende.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

