Brev:
Min datter bider og griber fat i andre børn
Kære Helen,
Jeg har ad flere omgange fulgt din brevkasse og fundet gode råd til nogle af vores udfordringer i dagligdagen som forældre til en datter der snart nærmere sig 2 år og 4 mdr.
Da jeg ikke kan finde et svar på lige netop vores problem denne gang, håber jeg du kan hjælpe os helt konkret.
Problemet er egentligt ikke nyt, men har stået på gennem længere tid, jeg tænker faktisk at det tog sin begyndelse for et lille års tid siden.
Vi har generelt en meget velfungerende og dygtig samt intelligent datter, som gennem hele opvæksten har været enorm nem, men før sommerferien 2011 begyndte hun pludselig at bide andre de andre børn i dagplejen (de er 4 børn i alderen 1,5 - 2,5) - som regel hvis hun ikke lige fik "sin vilje" eller hvis de andre forsøgte at tage det legetøj hun legede med. - Det gjorde kun ondt værre hvis de i dagplejen havde besøg af andre dagplejere eller var i legestue (ugentligt) hvor de som regel er 10 dagplejere med børn samlet.
I starten slog både vi og dagplejeren (+ dagplejepædagogen) det hen med, at de var hendes måde at udtrykke sig på, mangel på forståelse, sprog osv.
Hun døjede sidste år meget med ørene, og fik lagt dræn af 2 omgange, hun er dog kommet rigtig godt efter det med sproget, hun taler dog ikke rent endnu (men det er vist helt normalt?)
Problemet er blevet bedre i det daglige, men stadig stort når hun er sammen med mange børn på én gang - og ekstra stort hvis de befinder sig i mindre rum og de andre børn kommer for tæt på hende (de behøver ikke tage hendes legetøj, men egentligt blot nærme sig - jeg kan ikke helt vurdere, om hun føler sig "truet").
Er hun udenfor med plads omkring sig, går det som regel bedre, dog kan man ikke slippe hende af syne, da man aldrig kan vide sig sikker på et "angreb".
Umiddelbart forstår hun langt det meste af alt, vi siger til hende, så jeg synes ikke længere at denne undskyldning kan bruges, og ligeledes er sproget, omend ikke flydende, men efterhånden også ret godt.
Jeg nævnte ...
... problemet for lægen i forbindelse med 2 års undersøgelsen for nyligt og han mente ikke, der var noget at gøre udover være opmærksom på hende, støtte hende m.m. Han troede det var hendes væremåde, og måske et forsvar som kompensation for hun ikke er stor af kropsbygning, sproget osv.
Er vi sammen med venner med børn på samme alder kan de langt hen ad vejen lege godt sammen, være rigtig gode venner, men så kan hun pludselig få "en tur" og bide sig fast i en finger, arm, kind ell. lign eller tage fat i det andet barn med begge hænder.
Er vi sammen med børn som er en smule ældre er der som regel aldrig noget problem. - Det elsker hun og ser enormt meget op til dem.
Taler vi med hende om det at slå, bide osv, siger hun blot at så bliver man ked af det, men kan tage en sut!
Nogle gange kan det næsten virke som om at hun udser sig "sine ofre" bare ved øjekast.
Hun elsker at gå i dagpleje og det har aldrig været noget problem at aflevere - hun taler gladeligt om de andre børn i gruppen og deler gerne kys og kram ud. (med undtagelse af sidst ankomne medlem, som hun har set sig sur på!)
Jeg synes efterhånden, det er et problem som fylder RIGTIG rigtig meget og medvirkende til at vi aldrig slapper af, når der er andre børn på samme alder eller mindre i nærheden - og måske derfor undgår vi også at være sammen hermed, hvilket måske kan virke selvforstærkende. For dagplejemoren er det uden tvivl også et rigtig stort problem, da hun HELE tiden skal have øje på hende, så jeg håber, du har et rigtig godt råd til os alle.
Nu bliver det efterhånden en rigtig lang mail, men jeg vil lige tilføje at vi også har forsøgt at se indad.. Lever vi et stresset liv, travl hverdag, for mange input, manglende rytme osv?? Men vi synes ikke det er tilfældet og forsøger at tilrettelægge hverdagen herefter og umiddelbart får hun rigtig meget opmærksomhed og kærlighed fra os begge, og ligeså fra bedsteforældre der begge hold bor i nærheden.
Håber meget du kan hjælpe os.
Kærlige hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.