Svar: Vil ikke skiftes på puslebordet!
Hej med dig
Ja "halleluja for buksebleer" for det er netop dem du skal bruge nu :)
Børn vil ofte især i 9-10 måneders alderen vise mere og mere selvstændighed og et af de steder, hvor de viser at de gerne vil selv, er når de skal skiftes. Og når jeres dreng protesterer mod at blive lagt på puslebordet, så handler det om at han lige nu viser mere vilje og viser at han "bestemmer selv" og det er helt naturligt og vigtigt - selvom det også er frustrerende :)
Ved at bruge buksebleer, så han kan stå op, når han bliver skiftet og I på den måde holder lidt pause fra puslebordet, så kan du gøre det acceptabelt for ham igen. Buksebleerne gør det muligt at skifte ham imens han står op og og stå vil han gerne. En tisse ble kan godt skiftes stående og han behøver ikke blive vasket hver gang han bliver skiftet, hvis han kun har tisset. Har han lavet afføring skal han naturligvis lægges på puslepuden og vaskes osv. som er nødvendigt. Men sandsynligheden for at han vil ...
... acceptere dette er større, hvis han nogle gange får lov at stå :)
Det vil også være en rigtig god idé at inddrage ham i skiftningen, så han føler at han har medbestemmelse og er med i det der foregår. Lige nu oplever han sandsynligvis at du skifter ham, når du vil - han mærker ikke behov for en ren ble - og oplever derfor at det er noget du bestemmer fuldt ud og det protesterer han så imod.
Prøv at gøre ham aktiv i puslingen ved at han f.eks. selv løfter numsen, så du kan lægge bleen under ham. Hjælp ham med bukke benene og at sætte fødderne i puslepladen, når han ligger på ryggen og når du så siger "løft numsen skat", så løfter han og du kan lægge bleen under ham :)
Lad ham også selv prøve at vaske med en klud (ikke når der er afføring:)) og lad ham også selv prøve at få lidt creme på fingrene og selv komme cremen på. Jo mere han føler at han selv er med, jo mere vil han sandsynligvis acceptere det igen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

