Annonce

Annonce

Brev:

Skriger inden søvn


24. marts 2012

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Skriger inden søvn

Kære Helen

Så kunne jeg alligevel ikke holde mig væk længere;)

Jeg fødte for 1 måned siden endnu en lille pige - fødsel var helt ukompliceret. Ret hurtigt begyndte jeg at ane samme vanskeligheder ved at overgive sig til søvnen, som hendes storesøster havde. Jeg skrev også til dig i den forbindelse, og med tiden løste det hele sig - i dag har vi en skøn pige på tre år, der er en hel del mere sensitiv end andre børn. Det er som om, hun forstår lidt for meget og tager lidt for meget på sine skuldre. Som lille endte vi med at trave gulvene tynde, hver gang hun skulle sove, for at hun kunne finde ro.

Det med at trave gulvene tynde ville vi meget gerne være foruden denne gang, så vi sidder ned med lillesøster, når hun skal sove (tager nogen gange lige en runde omkring bordet, for at sætte os igen). Det tager 5-10 min med skrig, før hun falder i søvn i vores arme. Jeg ved godt, at det ikke er så længe som søs, men jeg er nu alligevel trist over, at hun skal skrige sådan.

Mit spørgsmål er: Er der bare nogle børn, som skal skrige af, inden de finder ro? Eller gør vi mon et eller andet helt galt?

Selvom man ikke kan tage om en rutine med sådan en lille, så har hun den sidste uge kørt således. 7-7:30 op (storesøster vækker os) - 1 time-1 ½ ...


Annonce

... senere sover hun igen indtil 11-11:30, spiser og falder i søvn med det samme, hvor hun sover videre til 14-14:30 - sover til 17-18 og er vågen 1-1½ time, hvor hun bliver puttet for natten. Når hun begynder at gabe og pyldre, snupper jeg hende i dynen og sætter mig med hende, så hun nærmest sidder under min hage (det plejer at give mindst skrigeri).

Vi har forsøgt at lille hende med nuseklud og sut i hendes seng, når hun viser tegn på træthed, men så kører arme og ben for hende, og sutten bliver skudt afsted. Jeg kan amme hende til ro uden de store problemer, men det har vores sundhedsplejerske frarådet, da hun tager en del på og egentlig har lidt maveonde - det er dog fristende, når hun bare skriger. Men jeg er så nervøs for at starte en ond cirkel, at jeg har fraholdt mig det og i stedet taget "kampen" uden babs. Hvad er din holdning til det? Jeg ved jo, at hun ikke er sulten, men det giver måske tryghed og ro for hende? Hun er generelt en nysgerrig lille sag, der med store øjne iagttager verden - jeg ville bare ønske, at vi kunne lukke dem til søvn på en mere rolig måde:)

Nu har jeg skrevet lidt omkring vores "rytme" og måde at gøre tingene på - måske noget falder i dit øje, som kan gøres anderledes for at give mere ro?

Venlig hilsen
Louise

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce