Svar: Renlighed - 3 år, 9 mdr.
Kære bekymrede mor
Dejligt at høre fra dig igen :)
Der er ingen tvivl om at jeres dreng kan holde sig og har kontrol over både vandladning og afføring. Han mærker afføringstrang og beder om at få en ble på og laver så bevidst i den ...
Mange børn har rigtig svært ved at skulle af med afføringen. De ser det som en del af sig selv og de har svært ved at slippe afføringen. Og jeres dreng siger direkte "jeg tør ikke mor", "jeg kan ikke lide det".
I skal naturligvis finde balancen mellem at give ham det lille pres der måske skal til for at han tør og finder ud af at det ikke var slemt og samtidig også gøre ham tryg nok, så han ikke begynder at holde sig og situationen bliver værre.
Mit forslag er at I lige nu lader ham få bleen på, når han er derhjemme, men at I her stiller et lille krav om at han sætter sig og laver på toilet eller potte med bleen på. Han skal altså ikke have ble på og så sætte sig bag sofaen eller et andet sted, han skal lave afføring på toilet eller potte, men får sin ble på, så han er tryg ved det. Og ...
... stille og roligt så skal han så hjælpes til at turde uden bleen.
Hvis han har brug for at du sætter dig sammen med ham, sidder foran ham imens han f.eks. er på toilettet, så gør du naturligvis det. Beroliger og betrygger ham ved at være der, fortælle at du godt ved at det er svært, men det er okay og han kan sagtens og du er der. Det vil være rigtig godt at han har en fodskammel, som han kan sætte fødderne på når han sidder på toilettet og han kan også sætte fødderne på dine lår, hvis du sidder foran ham.
Jeg synes I skal bruge de næste dage til at træne afføring på toilet eller potte med bleen på og så bruge påskedagene, hvor I er hjemme, til at få bleen af og så forsøge uden ble på toilet eller potte som han plejer.
Samtidig vil det være en rigtig god idé at I læser bøger om renlighed og om afføring. Der findes mange børnebøger om emnet. Også bøger om kroppen og hvordan vi fungerer kan være en rigtig god idé, f.eks. bogen "min store bog om kroppen" fra Carlsens forlag, kan godt bruges til denne snak.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

