Annonce

Annonce

Svar: Svært at være sammen med andre børn


25. marts 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det vil for det første være en rigtig god idé at du holder et møde med stuepædagogen og lederen af børnehaven omkring din bekymring. Du fortæller at din dreng har svært ved at lege med de andre børn og at du oplever at de nu begynder at trække sig fra ham - og der ligger naturligvis en pædagogisk opgave i både at hjælpe ham og også i at finde ud af, hvorfor han reagerer som han gør.

Du kan naturligvis støtte ham så meget som muligt hjemme, men det er hovedsageligt i børnehaven at han møder de andre børn og skal lære kommunikere og finde ud af at lege og derfor skal de naturligvis på banen her og det er noget I skal drøfte sammen. Din bekymring omkring hvorvidt han har sværere ved disse ting end andre børn, er også noget de vil kunne rådgive dig omkring.

At komme godt ud af det med andre mennesker kræver at man lærer social intelligens. Der findes masser af kloge mennesker som har en dårlig social intelligens. Det er mennesker som er enspændere, som ikke kan finde ud af at indgå i dialog, ikke lytter eller er opmærksomme på de signaler andre sender osv. Din søn lyder umiddelbart til at være interesseret i at være sammen med andre, han lyder også til at være kærlig og omsorgsfuldt, men det lyder som om at han ofte foretrækker de voksne eller større børn og at det er svært for ham at lege med jævnaldrene, hvilket han naturligvis skal hjælpes med at lære.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men man kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan man interesserer sig for andre, man kan ikke fortælle et barn hvordan man trøster andre, ser om andre bliver glade, kede af det osv. Det kan man kun lære ved at se det, ved at opleve det og ved at vi taler med børnene om det og leg er især et ...


Annonce

... vigtigt redskab til at lære social intelligens.

En løsning kan nogle gange være at lade ham lege med et af børnene fra børnehaven derhjemme, gerne hos jer. Lege et par timer på tomandshånd, hvor han kan overskue situationen og hvor de lærer hinanden lidt bedre at kende. Og det er her vigtigt at der kun leges et par timer, så han ikke når dertil, hvor han bliver for træt og ikke kan overskue situationen. Det er vigtigt at "stoppe mens legen er god". Det kan også være en god idé at du eller far deltager i legen de første par gange, at I spiller bold i haven, bager boller sammen eller lignende, så han og den anden ikke er alene hele tiden, men at der er en tilgængelig voksen.

Og så handler det ofte meget om at lære ham at forstå de lege, som de andre børn leger og hele tiden guide ham i, hvordan han kan være med. Hvad signaler de andre sender, hvad signaler han sender og hvad det betyder. Altså helt konkret i situationen tale med ham om hvad der gør de andre kede af det og gør dem glade og også sætte ord på, hvorfor han reagerer som han gør, hvad der sker og guide ham til at aflæse de andre. Så når han leger med nogen derhjemme, så skal du hjælpe ham med at aflæse de andre og finde ud af det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når han har svært ved at modtage en kollektiv besked, så er det vigtigt at være opmærksom på dette og at man i forhold til ham, måske lige skal sætte sig ned, tage ham i hånden og give beskeden igen. Når du gerne vil give ham en vigtig besked og gerne vil have at han hører det og lytter til dig, så er det derfor vigtigt at du sikrer dig at der er kontakt mellem jer, før du giver beskeden.

På Psykologisk Forlag er netop udgivet bogen "Leg - hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet" af Stuart Brown. Måske kunne du få noget ud af at læse den :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce