Svar: Snak om døden
Kære glade mor
Dejligt at høre fra dig igen og velkommen tilbage - og tillykke med at I nu har fået en lillesøster, det er rigtig dejligt! :)
Jeres dreng går igennem en meget spørgende alder lige nu. Og han vil naturligt med den alder han har, se rigtig meget op til jer forældre, der kan svare på stort set alt. I ved bare alt - nyd det!
Når de store spørgsmål om døden melder sig, så er det ofte svært at svare, fordi vi jo i princippet ikke ved hvad der sker. Hvis maner troende og finder sine forklaringer i religion, så kan man naturligvis svare med dette, men hvis man ikke tror på den måde, så kan det være svært at vide hvad man skal svare.
Generelt tænker jeg at det altid er godt at sige "det er lidt forskelligt hvad folk tror, når man dør. Nogle tror at man bliver genfødt, andre tror at man kommer i himlen ..." osv. og så sige "hvad tror du?" og så tage udgangspunkt i det jeres dreng tænker.
Han tænker lige nu meget konkret, når han stiller spørgsmål som "hvis jeg nu tager en rigtig lang stige, kan jeg så komme op og besøge mormor?" og det er rigtig fint og rigtigt dejligt tænkt - og der findes naturligvis ikke noget helt rigtigt svar til dette, så måske er det bare rigtig godt at anerkende hans følelser her "det lyder smart, det ville være rigtig dejligt, hvis man kunne få så lang en stige..." eller lignende. Det gør ikke noget at man til børn i denne alder "lader som om" at mormor rent faktisk sidder oppe i himlen. Men andre gange til større børn, vil det være på sin plads at sige, "mormor er ikke oppe i himlen på den måde, man kan ikke besøge hende, men hendes sjæl eller mindet om hende er der .." eller hvad du nu kunne have lyst til at sige.
Hvor meget man siger afhænger helt at barnets alder og evne til at tænke abstrakt og den evne er meget svær, når man ikke er mere end 3-4 år gammel. Prøv derfor at svare kort og præcist og være ærlig, men uden at skræmme. Det lyder her fint det I allerede har sagt.
Det kan også være at I skulle besøge kirkegården og tale om hvad der sker, når man bliver begravet, kikke på ...
... gravstenene, de små vandbade til fuglene, blomsterne osv. og tale om at man kan komme der og mindes dem man savner eller lignende. Det kan også være en idé at besøge en kirke eller måske tale med en præst. Det at tale med en som er afklaret omkring døden og som er vant til at tale om dette emne, kan nogle gange være en hjælp, også selvom du måske ikke selv er særlig kristen eller troende.
Det er også en rigtig god idé at læse børnebøger om døden. Og så tale ud fra bogen og igen få jeres dreng til selv at sætte lidt ord på, hvad han tænker og tror. Der findes flere bøger om døden, skrevet til børn. F.eks. bøgerne "Den hvide engel", "Da Idas farfar fik vinger" og"Bedstemor i Himlen".
I kan også læse billedbøger som f.eks. "Små døde dyr" om Ester der finder en død humlebi og sammen med sin lillebror og en ven laver en begravelse. Eller bogen "Op med humøret Emil" om Emil der mister sin kanin Belladonna, men mor hjælper ham med at finde sin egen måde at sige farvel på, og så går det bedre. At læse om kæledyr og døden kan også være en måde at tale om døden på :)
Og med hensyn til blomsterne og bier og hvordan lillesøster bliver til, så er det vigtigt igen at lytte til, hvad jeres dreng spørger om og prøve at besvare så ærligt som muligt uden at skræmme ham eller give ham en masse viden, som han slet ikke kan forholde sig til .. :)
Det kunne her være en rigtig god idé f.eks. at læse bogen "Da Emma blev Emma - og hvordan det gik til". Om Emma på fire år, der er helt sin egen, men alligevel ikke helt. Alle siger, at hun har sin mors opstoppernæse og sin fars krøllede hår. Men hvordan kan det være, at Emma ligner både mor og far ... Hvis du ikke kan finde den i handlen, kan den måske lånes på biblioteket.
Det er også en rigtig god idé at læse bøger om kroppen, f.eks. "Min store bog om kroppen", som netop er udkommet på Carlsens Forlag. Den er rigtig god at tale ud fra og har masser af låger der kan åbnes og som giver mulighed for nye spørgsmål og snak om mange forskellige ting.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

